Fremtidens journalister skal kunne lave historier, så de kan bruges i både radio, tv, internet, aviser og SMS-tjenester. De skal være det, man kalder flermediale. Samtidig skal de være klogere på samfundet, end de er i dag, og se i øjnene, at de er en væsentlig del af en forretning, som skal løbe rundt for at overleve og derfor har brug for at forny sig. Det konkluderer en analyse af mediearbejdsmarkedet, som Undervisnings-, Kultur- og Videnskabsministeriet har lavet sammen med mediebranchens organisationer. Akademikere vil blive efterspurgte Af analysen kan man også læse, at akademikere i fremtiden vil blive mere efterspurgt som arbejdskraft end den klassiske allroundjournalist. Akademikerne vil komme fra studier som medie- og filmvidenskab. I øjeblikket er der 11 procents arbejdsløshed blandt danske journalister, og det overudbud i arbejdskraft vil fortsætte frem til 2010. I 2004 vil arbejdsløshedsprocenten være på 16 procent. Færre optagelser Danmark har i dag tre journalistuddannelser, og Journalistforbundet opfordrer nu til, at man skruer ned for optaget til medieuddannelserne. Samtidig advarer forbundet sine medlemmer om, at hvis ikke de forstår at tilegne sig flere kompetencer, vil de fremover få svært ved at gøre sig gældende i branchen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce