Dansk Folkeparti er umiddelbart parat til at støtte VK-regeringens aftale med A.P. Møller - Mærsk om Nordsøens olie. De radikale bakker også op om ændringerne i A.P. Møllers 1962-koncession, så økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen (K), har tilsyneladende et folketingsflertal i hus. »Det ser positivt ud. Det er fint, at der kommer et incitament for olieselskaberne til at kreere større overskud. Det smitter af på staten«, siger Dansk Folkepartis energipolitiske ordfører, Aase D. Madsen, som nu ser frem til at modtage yderligere økonomisk materiale fra ministeren. Radikal betingelse Energiordfører Martin Lidegaard (R) kalder forliget »et fair kompromis«. Han siger, at Det Radikale Venstre hellere havde set en ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium fra 2004 end fra 2012, men partiet har kun en betingelse for at støtte den samlede aftale: at de små 20 milliarder kroner, staten får i ekstra indtægter frem til 2012, går til at nedbringe statens 520 milliarder kroner store gæld. S læser det med småt Socialdemokraternes energiordfører Svend Auken (S) erklærer sig »tæt på at være glad«, selv om staten ikke med det samme »kommer med ved bordet i DUC«. A.P. Møller - Mærsk har dermed indtil videre skærmet sig mod statslig indsigt i de centrale felter. Det store oppositionsparti, der heller ikke har fået opfyldt en ambition om tre milliarder kroner til finansloven for 2004 - staten får kun to milliarder kroner - vil drøfte aftalen på et gruppemøde onsdag. »Vi tager endelig stilling, når vi har læst det, der står med småt«, siger Svend Auken om den teknisk komplicerede aftale. Tilfredshed i Venstre Venstres energiordfører Kim Andersen mener, at der er tale om en afbalanceret og frivillig aftale, der sikrer et højt efterforsknings- og indvindingsniveau i årene, der kommer, og respekterer DUC's rettigheder frem til 2042. Venstre mener, at aftalen bør tilfredsstille et stort flertal i Folketingets krav om flere penge til staten. Venstrefløjen ryster på hovedet Både SF og Enhedslisten anbefaler et nej til aftalen. SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard siger, at provenuet til staten er et par milliarder kroner for ringe per år, og at koncessionsforlængelsen til 2042 »ligner en fejl fra fortiden«. Enhedslistens energiordfører Keld Albrechtsen siger, at »staten har sat 20 milliarder kroner til ved ikke at gennemtrumfe en normal beskatning« af olieselskaberne ude på Nordsøen. Folkeafstemning »Vi vil trygle Svend Auken om at holde muligheden for skatteændringer åben til efter et regeringsskifte«, siger Keld Albrechtsen fra Enhedslisten, der kræver aftalen sendt til folkeafstemning. Der skal en tredjedel af Folketingets stemmer til at sende et lovforslag til folkeafstemning. SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten har tilsammen stemmer nok til, at der kan udskrives en folkeafstemning om olieaftalen, påpeger venstrefløjspartiet. Fortrøstningsfuld Bendtsen Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er fortrøstningsfuld, når det gælder om at sikre et flertal. »Vi har lavet en god aftale, som sikrer os stabile ekstraindtægter og sikrer, at udvindingen af nordsøolien fortsætter helt frem til 2042. Vi er tilfredse med aftalen, og når nogen siger, at man kunne og skulle have fået mere, så kan jeg kun sige, at de har dårlige kilder«, siger Bendt Bendtsen. Aftalen skal formelt træde i kraft 1. januar 2004, hvis et flertal i Folketinget - som ventet - siger god for forhandlingsresultatet.