Kunderne har ikke taget den københavnske metro til sig. Prognoserne for tilstrømning af passagerer er blevet skruet kraftigt ned efter et bestyrelsesmøde onsdag. 15 procent færre end beregnet vil tage metroen i år. Prognoser justeres Konsekvensen er færre penge i kassen hos metroens ejer - Ørestadselskabet. »Vi har justeret passagerprognoserne på grund af erfaringerne fra i sommer, hvor færre end forventet tog metroen. Det var især de korte ture, det gik udover. Det gode sommervejr kan være en forklaring. Flintholm Station er også forsinket, fordi Banestyrelsen er bagud med S-togs ringbanen. Det koster passagerer næste år«, sagde bestyrelsesformand, Henning Christophersen, efter mødet i Ørestadselskabets bestyrelse. Metroen har også i sit første leveår været plaget af mange driftsstop blandet andet på grund af døre, som faldt af. 26 og ikke 31 mio. passagerer Oprindeligt havde Ørestadselskabet regnet med at transportere 31 millioner passagerer i løbet af 2003. Den nye prognose lyder på, at metroen blot når at sælge 26 millioner ture. Næste år havde selskabet regnet med, at 62 millioner passagerer ville benytte den københavnske undergrundsbane, men tallet er nu justeret ned til 56 millioner. Og i den prognose er der ikke taget højde for de store takststigninger næste år, hvor priserne for kort og billetter stiger i gennemsnit med 12 procent. Minus på 35 mio. kr. i billetindtægter »Det kan koste en yderligere nedgang i passagertallet på tre procent, men vi ved ikke præcis, hvilken indflydelse takststigninger har på metroens kunder«, siger driftsdirektør, Per Als, fra Ørestadselskabet. De svigtende passagerer koster selskabet godt 35 millioner kroner i mistede billetindtægter alene i år, men de manglende indtægter får ikke metroen til at skære ned på antallet af afgange. Sporvognshybrid På Christiansborg mener de radikale, at de lave passagertal må føre til en tænkepause, inden der planlægges nye metrolinjer. »Det her viser, at det er hul i hovedet at planlægge en metro isoleret fra den øvrige kollektive trafik. Siden metroen åbnede er den kollektive trafik gået tilbage med syv procent, fordi metroen ikke hænger ordentligt sammen med busser og S-tog«, siger partiets trafikordfører, Martin Lidegaard, og advarer mod en metroring til 10-15 milliarder kroner i de københavnske brokvarterer, der er på tegnebrættet. »Vi skal tænke os godt om, inden vi beslutter os. Vi kan få en light rail-bane (mellemting mellem et S-tog og sporvogn, red.) langs motorringvejen i Københavns Amt og et femte spor til Roskilde for det halve«, siger Martin Lidegaard. DF bakker fortsat op Trafikminister Flemming Hansen (K) har ved flere lejligheder udtrykt sig i særdeles positive vendinger om en metroring. Og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti bakker fortsat ideen op. »Passagerprognoserne har været for optimistiske. Det tager længere tid for københavnerne at vænne sig til metroen, men det eneste rigtige er stadig at få den kollektive trafik ned under jorden«, siger næstformand i Folketingets trafikudvalg, Peter Skaarup (DF).