Efter planen skulle EU's landbrugsministre i går på EU's ministerrådsmøde have drøftet en reform af den stærkt kritiserede europæiske sukkerpolitik. Men forhandlingerne trækker ud. Og fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), tvivler på, at hun kan få de øvrige EU-lande til helt at droppe den massive støtte til EU's sukkerbønder, sådan som et samlet dansk Folketing kræver det. »Man må nok forvente, at den generelle holdning blandt de 15 nuværende EU-lande ikke går i retning af en fuld liberalisering, som Danmark vil. Det er umuligt at vide, hvor disse forhandlinger ender«, siger hun. Sukkerfabrikanter på støtten Hver gang vi drikker en sodavand eller forvandler sommerens brombærhøst til marmelade, er der sukker med i spillet. Og hver gang har vi betalt op mod tre gange mere for det hvide drys end forbrugere uden for EU. Forklaringen ligger netop i EU's sukkerordning, der i årtier har holdt europæiske roeavlere i live og sikret sukkerfabrikker som danske Danisco en betragtelig profit. Den europæiske sukkerstøtte garanterer bønderne en fast mindstepris for produktionen. Hjælper dem til at dumpe deres overproduktion på verdensmarkedet. Og holder konkurrenterne ude fra det europæiske marked via høje toldmure. Eksperter: Grotesk konkurrenceforvridning Økonomer og handelseksperter har udråbt støtteordningen til et af de mest groteske symboler på konkurrenceforvridning og unfair handel. Og både Indien og Brasilien har truet EU med en retssag i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Alligevel går reformerne trægt. »Stort set alle EU-lande har fingrene nede i sukkerskålen, og især Tyskland og Frankrig har store interesser på spil«, siger lektor i international økonomi Christian Friis Bach. Fattige sukkerbønder uden for døren Foruden omkostningerne for forbrugerne gør sukkerstøtten det umuligt for ulandene at konkurrere. De fattige sukkerbønder forhindres i at sælge sukker til europæiske forbrugere, medmindre de bor i en af Europas tidligere kolonier og dermed har en særlig aftale med EU. Uden den pålægges sukkeret en told på 300 procent. Samtidig presses ulandenes indtjening på verdensmarkedet, fordi den europæiske overproduktion dumpes til kunstigt lave priser. Som et plaster på såret har EU lovet verdens 49 allerfattigste lande, at de må sælge deres sukker toldfrit til EU fra 2009. Afskaffelse af ordning koster Den europæiske sukkerpolitik er stort set ikke blevet ændret, siden den blev indført for over 30 år siden. Fredningen skyldes især, at ordningen betales af forbrugerne og ikke belaster EU's budget. Tværtimod kan det blive dyrt for EU at afskaffe ordningen, hvis producenterne kræver kompensation. »I modsætning til resten af EU's landbrugsstøtte har der ikke været stort pres for at få sukkerordningen afskaffet, fordi den ikke belaster budgettet. Desuden har USA ingen betydelig sukkerproduktion, og østeuropæerne vil selv have del i pengene, når de bliver optaget i EU. De, der vil have ordningen afskaffet, er dårligt organiserede forbrugerorganisationer og svage ulande«, siger Christian Friis Bach. 400 mio. til Danisco Hvis støtten forsvinder, vil mange formentlig kræve erstatning. Uden den kan avlerne fra for eksempel Fyn og Lolland ikke hamle op med producenter i Brasilien, Indien og Afrika, hvor arbejdskraften er billigere og vejrforholdene egner sig langt bedre til sukkerproduktion. Samtidig anslås det, at den danske sukkergigant Danisco, der kontrollerer syv procent af EU's produktion, vil miste indtægter på 400 millioner kroner om året, hvis sukkerordningen dør. EU's landbrugsministre tager diskussionen om reformer op igen, når de mødes næste gang om to uger.