Ups! Dansk Folkepartis energiordfører, Aase D. Madsen, erkender, at hun har kvajet sig ved offentligt at nævne, hvor meget, hun mener, staten skal have ud af olieforhandlingerne med A.P. Møller - Mærsk: en milliard i 2004. Fortalelsen er en gave til statens modpart. »Nej, det var ikke så smart«, siger Aase D. Madsen, hvis parti nu går efter »et milliardbeløb«. Energiordfører Svend Auken (S) kalder det uanstændigt at nævne præcise mål, mens der forhandles. Socialdemokraterne har tidligere nævnt indtægter på ekstra tre milliarder kroner. »Men der er meget andet i spil end det årlige provenu til staten - for eksempel ejerandele«, siger Svend Auken. I sin tid som energiminister arbejdede han med en model, hvor staten fik en ejerandel på 20 procent i Dansk Undergrunds Consortium, der består af Shell, A.P. Møller og ChevronTexaco. I alle nyere licenser på Nordsøen ejer statskoncernen DONG netop en femtedel. Kilder: Usandsynligt at DUC-andele gives væk DUC-selskaberne står for størstedelen af den danske produktion af olie og naturgas, men dette træk på Danmarks ressourcer bliver ifølge et stort flertal i Folketinget beskattet alt for gavmildt. Derfor er VK-regeringen blevet presset til at forhandle flere penge hjem til staten, hvilket økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og hans folk forsøger at gøre i disse dage. Mange kilder finder det usandsynligt, at A.P. Møller, britisk-hollandske Shell og amerikanske ChevronTexaxo frivilligt afgiver en andel af DUC. Har tilbudt to ekstra milliarder Alternativet hedder 'øget beskatning', og dagbladet Børsen skrev mandag, at A.P. Møller har tilbudt at betale ekstra to milliarder kroner. Ingen af de centrale politikere eller embedsmænd, Politiken har talt med, vil be- eller afkræfte oplysningen. For eksempel har energiordfører Kim Andersen (V), der forleden fastslog, at øget skat på nordsøolie ikke er i modstrid med VK-regeringens skattestop, »ingen kommentarer«. EL: Tilbud lyder sandsynligt Enhedslistens energiordfører, Keld Albrechtsen, vurderer, at et tilbud i den størrelsesorden, som Børsen nævner, lyder sandsynligt, hvis A.P. Møller samtidig sikrer sig en forlængelse af 1962-koncessionen ud over udløbsdatoen i 2012. Det er under resterne af denne eneretsbevilling til Danmarks undergrund, at DUC pumper olie og naturgas op for milliarder af kroner hvert år. »Vi frygter et forlig mellem regeringen og A.P. Møller støttet enten af Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne - et forlig, der viser sig kortsigtet«, siger Keld Albrechtsen. Selv om eksperter forventer, at Danmarks olieproduktion topper inden for et år eller to, så mener Enhedslisten, at forlængelsen efter 2012 må tage udgangspunkt i, at der stadig er betydelige mængder olie. Vigtigt signal Teknisk set kan staten øge skattetrykket på DUC-selskaberne uden at genere Amerada Hess, DONG og andre olieselskaber i den danske del af Nordsøen. For eksempel kan staten øge produktionsafgiften i eneretsbevillingen eller skrive en særskat ind i den. Ved 'kun' at beskatte DUC-parterne kan regeringen sende et vigtigt signal til den internationale oliebranche om, at der fortsat er muligheder på dansk grund. Tavse olieselskaber Et generelt øget skattetryk på nordsøolie vil efter alt at dømme både lægge gift for næste års udbudsrunde for efterforskning i Nordsøen og en bedre udnyttelse af mindre oliefelter. Ingen af de olieselskaber, Politiken har kontaktet, har lyst til at udtale sig om sagen. »Ingen kommentarer«, siger blandt andre underdirektør Anders Würtzen fra A.P. Møller-selskabet Mærsk Olie og Gas.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























