Ventetiden er ulidelig for Bent Claudi Lassen og alle de andre danske svineproducenter. For engang fredag eller på lørdag får formanden for Danske Slagterier et opkald fra Danmarks Veterinære Institut på den lille ø Lindholm i Stege Bugt med en besked, der får meget afgørende betydning for dansk landbrug. Og dansk økonomi. Kraftig reaktion Var det svinepest, der gjorde det af med den gris, der tirsdag ankom død til slagteriet i Blans i Sønderjylland? »Det vil være meget alvorligt. Vi ved jo, at eksportmarkederne reagerer kraftigt på forekomst af svinepest, og det vil koste mange penge«, siger Bent Claudi Lassen. Og erfaringerne skræmmer. Det land, som Danmark landbrugsmæssigt ligner mest, er Holland. Og her smadrede svinepesten fuldstændig landets produktion af svin i 1997. Otte millioner svin blev nødslagtet. Og EU og de hollandske skatteydere måtte dele en regning på små 10 milliarder kroner efter bare et halvt år med sygdommen. Lukker for svinekød Samtidig har det taget en håndfuld år for hollandsk landbrug at komme i gang igen. For når først den såkaldt klassiske svinepest rammer et land, vil udlandet ikke se svinekød fra det ramte land, fortæller souschef i Fødevaredirektoratet Stig Mellergaard. »Al erfaring viser, at mange markeder reagerer ved at lukke helt af for svinekød fra lande eller områder, der har svinepest. Ofte tager det helt op til et år at få lov at sælge igen«, siger han. Specielt frygter han for de store markeder i Japan og USA, hvor Danmark eksporterer for henholdsvis 6 milliarder og 1,5 milliarder kroner svinekød årligt. Ifølge de internationale aftaler i organisationen for veterinærsygdomme, OIE, må man lukke for import af svinekød fra lande, der er ramt af svinepest, i 12 måneder. »Det kan man gøre uden at blive klandret for at lave handelsbarrierer. På den måde kan det være svært at skelne mellem, hvad der er fødevaresikkerhed - og hvad der er handelshindring. Men det er helt lovligt at lukke for kød fra Danmark i et år«, siger Stig Mellergaard. Dansk eksport på 25 millioner svin Også Niels Mikkelsen, bestyrelsesformand hos Danish Crown, går rundt og venter, mens han frygter en katastrofe. Mange af de 22.000 andelshavere - svineproducenter - vil have svært ved at overleve en svinepest. »Det vil ramme os meget hårdt«, siger han. »Og hårdere end det tidligere har ramt hollænderne og tyskerne, fordi vi er endnu mere afhængige af at kunne eksportere vores svin«. Danmark producerer årligt knap 25 millioner svin. Eller knap fem fuldfede slagtesvin per indbygger. Og det er mere svinekød, end danskerne selv har lyst til at spise. Meget mere. 85 procent eksporteres. Bevidst åbenhed I USA har den danske ambassade allerede orienteret de amerikanske myndigheder om mistanken om svinepest. Det er en del af en åben dansk strategi, der skal vise, at vi reagerer hurtigt og tager ting alvorligt - også selv om intet er sikkert eller bekræftet. »Vi tror på, at det giver dem en større tillid til os«, siger fødevareattaché ved ambassaden i Washington DC Vibeke Faurby. Og den kan der blive brug for: »Det er vores håb, at den tillid, udlandet har til det danske system, kan begrænse skaden, hvis vi får svinepest. Måske kan vi afgrænse importforbuddet, så det kun gælder svin fra den ramte landsdel. Men det kræver tillid fra eksportmarkederne«, siger Bent Claudi Lassen, formand for Danske Slagterier. Danish Crowns slagteri i Blans har lukket helt for produktionen i foreløbig 48 timer. Samtidig er alle lastbiler, der har kørt dyr til slagteriet, rengjort og har nu i karantæne i to døgn. Også gården ved Kolding er nu lukket zone. Venter på svar Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) vil ikke udtale sig endnu. Men foreløbig er der altså også kun tale om en mistanke om svinepest. Torsdag kommer et foreløbigt resultat, som dog er højst usikkert. Først fredag kommer det for landbruget så skæbnesvangre svar fra laboratoriet på øen Lindholm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























