Stik mod den almindelige opfattelse er danske lønmodtagere ikke særlig ofte syge. Sygefraværet i Danmark ligger markant lavere end i Norge og Sverige, og sygefraværet er oven i købet steget markant i vore skandinaviske broderlande siden slutningen af 1990'erne, viser en fælles undersøgelse fra arbejdsmiljøinstitutterne i de tre skandinaviske lande. Undersøgelsen blev præsenteret på Nordisk ministerådsmøde på Øland i Sverige. »Studiet viser, at vi i Danmark ikke har noget specielt højt sygefravær i forhold til andre lande, som vi normalt sammenligninger os med«, siger forskningsassistent Sisse Grøn fra Arbejdsmiljøinstituttet. Danskere er syge ti dage om året I gennemsnit er danske mænd og kvinder sygemeldt i omkring 10 dage om året, viser opgørelsen, som for Danmark ikke er kønsopdelt. Det er den svenske opgørelse derimod. Den viser, at svenske kvinder er dobbelt så syge som danske lønmodtagere. Svenske mænd er en anelse mere syge end danskerne. I Norge ligger antallet af årlige sygedage på omkring 16 dage for både mænd og kvinder. På trods af at danske lønmodtagere ligger fint i den nordiske statistik, så kostede sygefraværet 32 milliarder kroner i direkte omkostninger til løn og sygedagpenge i 2001. Arbejdsgiverne betalte de 22 milliarder kroner, mens det offentlige betalte resten. Svenskerne er oftere sygemeldte end danskere på trods af, at svenske lønmodtagere - i modsætning til danske - hverken får løn eller sygedagpenge på første sygedag. Hensigten med en såkaldt karensdag er ellers at disciplinere lønmodtagerne, så de ikke tager betalte 'fridage'. Flere ældre i Sverige En af forskellene mellem Danmark og Sverige er, at der er flere ældre kvinder på arbejdsmarkedet i Sverige. »Ældre medarbejdere har naturligvis også flere aldersbetingede sygdomme som for eksempel cancer. Det giver langtidssygemeldinger, som vejer tungt. Ældre medarbejdere er også mere udsat for belastnings- og muskelskader«, siger professor Gunnar Aronsson fra Arbetslivsinstitutet i Stockholm. Undersøgelsen tyder dog også på, at det svenske arbejdsmarked er hårdere end det danske. I Sverige stod psykiske problemer som depression og alvorlige stressreaktioner 26 procent af langtidssygemeldinger i 2002, mens det tilsvarende danske tal er 15 procent. »Vi har været gennem en tid med mange omstruktureringer og nedskæringer. Det er danske lønmodtagere tilsyneladende bedre til at håndtere end svenske. I Sverige er det også sværere at skabe balance mellem arbejdsgivernes krav og lønmodtagernes formåen. Det giver stress«, siger Gunnar Aronsson, der peger på, at undersøgelser har vist, at danskere var mindre tilbøjelige til at blive stresset end kollegerne på den anden side af sundet.