Underdirektør i A.P. Møller Bo Wildfang, der er daglig leder af byggeriet af operahuset, vil omgående tage kontakt til det portugisiskregistrerede firma Davide & Knud, der beskæftiger portugiserne på en underentreprise på det store byggeri. »Operaen er en international arbejdsplads med mange nationaliteter, og vi har fra starten gjort det helt klart, at arbejdet skal foregå efter danske regler. Alt andet er uacceptabelt. Såfremt de 10 portugisiske medarbejdere ikke er aflønnet korrekt, vil vi øjeblikkelig kræve af portugisernes arbejdsgiver, at han bringer forholdene i orden«, siger Bo Wildfang. 20 kroner i timen Dermed kan byggeriet angiveligt undgå at ende i Arbejdsretten. Det er Murersvendenes Fagforening i København, der i Fagbladet hævder, at 10 portugisere, der er ansat på byggeriet, arbejder for omkring 20 kroner i timen. Ifølge faglig sekretær i fagforeningen Henrik Blaabjerg ligger portugisernes månedsløn på omkring 3.400 kr. - eller 21,50 kr. i timen. »Ud over selve lønnen er der på portugisernes lønsedler et par poster, som kan oversættes til diæter. Det kan naturligvis ikke betragtes som løn, men selv om vi lægger løn og diæter sammen, så snakker vi om højst 70 kroner i timen med det antal arbejdstimer, vi har kendskab til«, siger Henrik Blaabjerg fra murerne. Lav løn er ikke brud på overenskomst Lønmodtagernes paraplyorganisation Byggefagenes Samvirke har i samarbejde med entreprenørfirmaet Pihl & Søn, der har totalentreprisen på byggeriet, uden held forsøgt at få en aftale med Davide & Knud for at sikre ordnede lønforhold. Det portugisiskregistrerede firmas danske direktør, Knud Herluf, mener ikke, at der er tale om et brud på de danske overenskomster. »Løn kan være mange ting. Det, du kalder diæter, vil jeg oversætte til løn uden skat, og efter portugisisk lovgivning kan en del af lønnen udbetales på den måde. Det handler om, at folkene får mest muligt ud af arbejdet, og det gør de på denne måde«, siger han til Fagbladet. Påstanden om underbetaling fra Murernes Fagforening skal behandles af Arbejdsretten om 14 dage, men efter at bygherren A.P. Møller nu griber ind, kan sagen måske undgås. Ifølge underdirektør Bo Wildfang har det fra starten stået helt klart for alle, at byggeriet skulle foregå efter danske regler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























