Det strider mod de oprindelige sociale hensigter med EU's landbrugspolitik, at 107 danskere får hektarstøtte på over en million kroner, mener to eksperter. »En af hovedbegrundelserne med hektarstøtten var, at man ville sikre de små familiebrug og de mellemstore brug for at bremse befolkningens flugt fra landområderne. Derfor virker det meget ulogisk, at man yder støtte, der gavner de store brug - som jo anses for at være de mest effektive«, siger professor Søren Kjeldsen-Kragh fra Landbohøjskolen i København. Et miljømæssigt problem Lektor i international økonomi Christian Friis Bach er enig og peger også på miljømæssige problemer: »Det er de mindre landbrug, der planter læhegn og lever mere i pagt med naturen, så det er en meget dårlig idé at gøre støtten proportional med størrelsen af produktionen«, siger Friis Bach. Han tilføjer, at støtten også er i strid med reglerne om frihandel i Verdenshandelsorganisationen WTO. 'Uretfærdig' støtte Hektarstøtten blev indført i 1992 for at kompensere for, at prisstøtten til landbruget forsvandt. EU's landbrugsstøtte udgør i alt godt 400 milliarder kroner årligt, næsten halvdelen af unionens budget, og både Kjeldsen-Kragh og Friis Bach fremhæver, at den først og fremmest er dødeligt uretfærdig over for udviklingslandene og langt fra gavner medlemslandene økonomisk. Strid med målsætninger Men derudover er det altså i strid med EU's social- og miljøpolitiske målsætninger, at man giver folk som prins Joachim, milliardær Alex Brask Thomsen, medejer af Bang & Olufsen-koncernen Peter Skak Olufsen, baron Otto Reedtz-Thott og 104 andre danskere hektarstøtte på over en million kroner hver. Det skurrer også i landbrugseksperternes ører, at de danske landmænd, der får årlige checks på over 200.000 kroner, kun udgør 13,2 procent af modtagerne - men inkasserer 47,4 procent af den hjemlige del af støtten. Forslag om loft for støtte stemt ned EU-kommissionen har da også flere gange foreslået et loft på hektarstøtten, men er hver gang blevet nedstemt af medlemslandene i Ministerrådet. Og ifølge de to landbrugseksperter er Danmark ikke længere blandt dem, der arbejder mest aktivt for reformer og nedtrapning. Godsejer: Loft vil ikke være retfærdigt De danske modtagere af millionstøtten synes ikke, at et loft vil være retfærdigt: »Hvis man synes, at det er forkert, at nogle får så meget i hektarstøtte, er det hele EU's landbrugspolitik, der er forkert. Og så skal hele systemet laves om«, mener godsejer Michael Brockenhuus-Schack. Han får selv næsten tre millioner i hektarstøtte og er formand for Dansk Landbrugs Tolvmandssektion, der repræsenterer slots- og godsejere. »Selvfølgelig har vi nogle stordriftsfordele, men de store landbrug er næsten lige så afhængige af støtten som de små. Vi ville ikke kunne klare os uden, og vi må konkurrere på lige vilkår inden for EU«, mener godsejeren. Landbruget: De med størst støtte får ikke nødvendigvis mest glæde Vicedirektør i Dansk Landbrug, Niels Peter Nørring, er enig og siger, at det ikke nødvendigvis er dem med den store støtte, der har mest glæde af ordningen: »De, der virkelig har tjent på det, er dem, der har solgt deres landbrugsejendom inden for de seneste år, fordi den fremtidige hektarstøtte er blevet regnet ind i salgsprisen«, siger Nørring. Det er kritikerne enig i, men de betragter det blot som endnu et argument for snart at nedtrappe landbrugsordningerne.