A-kasserne frygter, at regeringens nye dagpengeforslag vil underminere hele forsikringssystemet. Og få folk til at flygte fra a-kasserne. Beskæftigelsesministeren vil have, at fyrede med en månedsløn på mere end 25.000 kroner først kan få dagpenge op til flere uger efter sidste arbejdsdag. Også selv om lønmodtageren har betalt penge til en a-kasse gennem flere år. Vil spare 150 millioner Regeringen regner med at spare 150 millioner på dén konto. Men ifølge flere fagforbund stikker beskæftigelsesministeren i samme omgang en stang dynamit ind under de helt grundlæggende principper for dagpengesystemet. »Det er fuldstændig vanvittigt. Det er et brud med hele idéen om, at man kan forsikre sig mod arbejdsløshed«, mener Valther Andersen, forbundssekretær i Dansk Metal. Loft over indtjening Forslaget går ud på, at ledige, der har tjent mere end 25.000 kroner, skal gå uden dagpenge i det antal dage, der kan modregnes beløbet fra 25.000 og op. Et konkret eksempel: Bliver en funktionær med en månedsløn på 34.000 arbejdsløs, må hun vente tre uger, før hun kan komme på dagpenge. Fagforbundene stiller derfor spørgsmål ved, om de højtlønnede vil blive ved med at betale, når gevinsten skrumper ind. »Hvis det bliver en realitet og tendensen fortsætter, vil rigtig mange spørge sig selv, hvorfor så overhovedet forsikre sig? Var man forsikringsrådgiver og skulle rådgive sine kunder efter det her forslag, så ville man sige, at de er stødt på et rigtig dårligt forsikringsselskab i staten«, siger Niels Lykke, afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation (AC). Dårlig forretning AC frygter derfor, at folk med mellemindkomst og derover vil melde sig ud af a-kasserne på stribe. Dermed vil både a-kasserne og staten miste den millionindtægt, der er med til at finansiere de lediges dagpenge. Alene i a-kasserne under Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) vil der potentielt være 150.000, som forslaget kommer til at gå ud over, oplyser faglig sekretær Jens Frank. Melder bare halvdelen sig ud og forsikrer sig på anden vis, vil staten gå glip af 240 millioner kroner. Altså langt over det beløb, som beskæftigelsesministeren regner med at kunne spare. »Jeg vil advare kraftigt imod forslaget. Det kan sætte gang i en proces, som vil medføre, at hele kundekredsen i systemet tipper. De gode kunder vil ryge ud af butikken, og eftersom staten skal betale restfinansieringen, bliver det en dårlig forretning for den«, siger Niels Lykke. Forstår ikke bekymring Arbejdsmarkedsordfører i Venstre, Jens Vibjerg, der ikke kender forslaget i detaljer, forstår ikke a-kassernes bekymring. Han frygter ikke, at de højtlønnede flygter fra a-kasserne, hvis forslaget træder i kraft, men understreger samtidig, at hører man til i den tungere indkomstgruppe, kan man ikke forvente at kunne trække på systemet i så høj grad som lavindkomstgrupperne. »Hvis du har tjent 35.000 kroner om måneden, må man gå ud fra, at du har lidt til kistebunden, indtil dagpengene træder i kraft«, siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.