Borgernes gæld til det offentlige vokser igen. Men nu skal det være slut, mener både pantefogedforeningen og Kommunernes Landsforening. De lægger op til, at det fremover skal være muligt at indeholde mere end de 20 procent af lønnen, der er den øverste grænse i dag, når man ser bort fra inddrivelse af børnebidrag. »Vi mener, at man skal gå efter skyldnerens betalingsevne og ikke en bestemt procentsats. Der er mange, som har en rigtig stor løn og godt kan betale mere. Deres konkrete betalingsevne er større end de 20 procent«, siger næstformand i Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Birthe Kristensen. Opbakning fra tolderne Pantefogederne får opbakning fra Dansk Told- & Skatteforbund, der også gerne ser en modernisering af reglerne. Gælden stiger »Det gælder om at gøre systemet væsentligt mere smidigt og få det tilpasset den moderne verden. Betalingsevnen kan jo svinge med de økonomiske konjunkturer. Det må være muligt at lave en mere lempelig aftale i dårlige tider. Og så til gengæld skrue op for blusset, når betalingsevnen får det bedre. Lad os komme af med alt det skemaagtige og lade folk betale efter betalingsevne«, siger forbundsformand Jørn Rise. Efter et par år, hvor restancerne til det offentlige så småt var begyndt at falde, går det nu igen den forkerte vej. Således steg alene den gæld, som kommunerne opdriver, med 850 millioner sidste år til knap 13,5 milliarder kroner. Det drejer sig om bl.a. personlig skat, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag, daginstitutionsbetaling og tilbagebetaling af boligstøtte og kontanthjælp. Kommunerne positive I kommunerne hilser man forslaget fra pantefogederne velkommen. »Vi har allerede foreslået, at der kommer ensartede regler for beregning af skyldneres rådighedsbeløb. Sådan er det nemlig ikke i dag. I den forbindelse mener jeg også, at man godt kan gå højere op end de 20 procent, hvis betalingsevnen er til stede. Men det er vigtigt, at folk ikke bliver behandlet forskelligt, alt efter hvor i systemet de er havnet«, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Ejgil W. Rasmussen (V). Afhængig af indtægt Han får følgeskab af sin næstformand i KL, Odenses borgmester Anker Boye (S). »Jeg synes godt, at man kan gøre inddrivelsen mere afhængig af indtægt og mindre af bestemte satser. Der er helt sikkert personer, som i kraft af deres indkomst kan betale mere, end de gør efter de gældende regler«, siger Anker Boye. Han er dog ikke i tvivl om, at det er de seneste års svage økonomiske udvikling med stigende ledighed, der har fået restancerne til at stige. »Men derfor kan man godt tage fat i dem, der har en større betalingsevne«, siger Anker Boye. Blandt regeringspartierne på Christiansborg er man ikke på forhånd afvisende over for forslaget fra pantefogederne. »Jeg vil hverken afvise forslaget eller det modsatte. Regeringen har selvfølgelig en interesse i, at gælden er så lille som mulig. Men vi skal være sikre på, at vi ikke tager mere, end at folk fortsat kan leve. Omvendt har skyldnerne selvfølgelig også en interesse i at komme ud af gælden hurtigst muligt. Derfor vil vi også se med interesse på forslagene«, siger Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen. Skatteministeren bedt om at kommentere Heller ikke den konservative skatteordfører, Charlotte Dyremose, er på forhånd afvisende. »Jeg har bedt skatteministeren kommentere forslagene. Så i første omgang vil vi afvente, hvad ministeriet har at sige«, siger hun. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) luftede i foråret en ide om, at man skulle gå bort fra at lade arbejdsgiverne trække i skyldnerens løn og i stedet inddrive gælden over skatten. Det forslag bliver afvist af pantefogederne. »Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal kunne fungere i praksis. Lønindeholdelsen kan vi ændre måned for måned, hvis de økonomiske forhold ændrer sig. Men man kan jo ikke ændre skattekortet hver måned. Det er svært at se, at det skulle give en rationalisering«, siger Birthe Kristensen. Et udvalg under Skatteministeriet kigger i øjeblikket hele restanceområdet efter i sømmene.