I dag vil knap 200 kommunaldirektører, amtsdirektører, departementschefer og direktører i statslige styrelser og direktorater myldre til Axelborg i det centrale København for at høre om god skik i offentlig ledelse. Mange af dem er rekrutteret i 1960'erne og står nu på kanten af en pensioneringen. »Alderssammensætningen i den offentlige sektor er den helt afgørende udfordring. Ikke bare i Danmark og Skandinavien, men i hele Europa står den offentlige sektor over for at skulle pensionere en meget stor gruppe chefer« siger professor David Wilson fra Warwick Universitet i England med speciale i offentlig ledelse. Han er en af dagens hovedtalere på en stort anlagt konference på Axelborg om netop offentlig ledelse. Intellektuel kapital Med pensioneringen af nærmest en hel generation ledere forsvinder også en bestemt måde at tænke på. Gennem de seneste årtier har det stået øverst på dagsordenen, at postvæsner, nationale jernbaneselskaber og andre offentlige virksomheder skulle tage konkurrencen op med private virksomheder. Det er det, cheferne er blevet målt på, så derfor har de ifølge professoren været fokuseret på restruktureringer og reorganiseringer af deres virksomheder. »De kulturelle og strukturelle forandringer har helt sikkert været vigtige, men nu dukker nye krav op. Den intellektuelle kapacitet i de offentlige virksomheder spiller i dag en større rolle end struktur og kultur i virksomhederne«, siger David Wilson og fortsætter: »Den nuværende generation af offentlige ledere er meget fokuseret på spørgsmålet om at forandre kultur og struktur, men i mange offentlige virksomheder er der en stor uudnyttet viden - en uforløst intellektuel kapital«, siger David Wilson. Hans forskningsresultater peger på, at den fornemmeste opgave for næste generation af ledere er at få udnyttet talenterne i de offentlige virksomheder ordentligt. Medarbejdernes viden »Efterfølgerne til den aldrende generation af ledere kommer til at arbejde med og få foldet den uforløste viden ud. Virksomhederne kommer for eksempel til at arbejde i mere uformelle netværk. Det er en helt anden måde at arbejde på, end hvis du kom i 1960'erne og fik at vide, at virksomheden var gammeldags og bureaukratisk med den forkerte struktur, og det var nødvendigt at få forandret virksomheden«, siger David Wilson. Fremtidens ledere skal efter professorens opfattelse arbejde meget bevidst med at udnytte medarbejdernes viden. Det er ikke nok bare at bryde hierarkiske strukturer ned og decentralisere. David Wilson levner i øvrigt ikke succesfulde og karismatiske ledere fra det private erhvervsliv mange chancer som chefer i offentlige virksomheder. Virgins Richard Branson og Ryanairs Michael O'leary ville ikke være gode valg som offentlige topchefer. Poltisk fornemmelse »Lederskab i den offentlige sektor adskiller sig fra lederskab i den private sektor. Kompleksiteten og historien i de offentlige virksomheder gør dem meget anderledes. De skal have en veludviklet politisk fornemmelse«, siger professor David Wilson. »Forandringerne tager lang tid. Succes bliver målt på lang sigt, fordi det er meget vanskeligt at levere resultater og effektivt lederskab på kort sigt. I Storbritannien har vi haft nogle eksempler på, at ledere efter kort tid i medierne er blevet præsenteret som succeser. Der blev for eksempel indsat nogle såkaldte superrektorer på nogle særligt plagede skoler. Og efter kort tid blev de præsenteret som succeser, der havde fået styr på skolerne, men det holdt bare ikke i det lange løb«, siger David Wilson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























