Det samfundsmæssige bogholderi siger, det er nødvendigt at skaffe job til ekstra 50.000 de næste otte år, hvis pengene til det offentlige velfærdssystem skal forslå. Det dokumenterer Finansministeriets økonomer endnu en gang med omfattende beregninger i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til finanslov for 2004. Finanslov mangler nytænkning De økonomiske vismænd er i grove træk enige i udfordringens størrelse, og ifølge overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, er det småt med reelle nyheder i regeringens finanslovsforslag. Men det er faktisk et problem. »Kravene frem til 2010 er stadig de samme, og regeringen har stadig ikke lagt noget frem, der kan sandsynliggøre, at vi faktisk bevæger os den rigtige vej. Der udestår stadig et stort reformbehov«, siger Torben M. Andersen. Overvismanden udelukker ikke, at den langsigtede økonomiske planlægning kan hænge sammen, hvis regeringen snart iværksætter reformer på arbejdsmarkedet. Forbrug steget Men han påpeger, at de seneste overskridelser af udgiftsrammerne i amter og kommuner, gør det noget sværere at få enderne til at hænge sammen. Således steg det offentlige forbrug med 2,1 procent sidste år - dobbelt så meget som planlagt - og regeringen kræver derfor, at der skæres ned i forbruget i år. »Det kræver en endnu strammere udgiftsstyring i den offentlige sektor, end regeringen tidligere har lagt op til, og det er svært at se, hvordan det skal lade sig gøre«, siger Torben M. Andersen. Formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre borgmesteren Ejgil W. Rasmussen, tror ikke på, at kommunernes udgifter kan tvinges ned. »I kommunerne forventer vi ikke, at der er mulighed for at anvende mindre end budgetteret i indeværende år«, udtaler han. I modsat retning Foruden en uhørt stram budgetstyring, kræver økonomiplanen frem til 2010 også en beskæftigelsesfremgang på 50.000 - et krav, der er i overhængende fare at blive underløbet af den svage aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. »Regeringens problem er, at alt går i den forkerte retning i øjeblikket«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Ifølge hans beregninger mangler der p.t. 85.000 job, fordi beskæftigelsen stik mod intentionerne er faldet kraftigt i første halvår. Det behøver ikke at være et problem, hvis den faldende beskæftigelse blot er et udtryk for en svag økonomisk udvikling. Så kommer de tabte job nemlig igen med de bedre tider. Så på den baggrund vil AE-økonomen ikke afskrive 2010-planen endnu, men han frygter, at den højere ledighed bider sig fast og derved bliver et mere vedvarende problem. Ifølge overvismanden er vi ikke så langt endnu. »Men risikoen er, at arbejdsløsheden bider sig fast ved en længerevarende afmatning. Sker det, vil udfordringen blive endnu større«, siger Torben M. Andersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø