»Grænsende til det useriøse«. Ordene kommer fra chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank, og er en reaktion på VK-regeringens spritnye vurdering af den økonomiske udvikling. For selv om regeringen - på linje med alle andre - kun vover at spå et begyndende moderat opsving ved udgangen af året, er der nemlig tilsyneladende ingen grænser for, hvor store mirakler der kan udrettes, når det kommer til at knække den stigende ledighedskurve. Regeringen venter 15.000 nye job næste år Således mener regeringen for det første, at jobtabet i Danmark kan begrænses til 17.000 i år og at det kommende opsving kan kaste 15.000 nye job af sig til næste år. Samtidig vil antallet af arbejdsløse dykke til 163.000, efter at have rundet 170.000 i år. Men her hopper kæden af, mener Steen Bocian. »Vi er enige i, at der kommer gang i væksten, men det er helt urealistisk at tro på en så stærk vending på arbejdsmarkedet«, siger han. Kun regeringen har troen Nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på ugen viser da også at virkeligheden allerede har overhalet de økonomiske modelberegninger. Reelt skal der nemlig skaffes 20.000 ekstra job i den resterende del af året, hvis regeringens regnestykke skal gå op, og det tror ingen andre end regeringen er muligt. Kraftig opbremsning i offentlig forbrugsvækst Mulighederne for at knække ledighedskurven forværres samtidig af, at regeringen lægger op til en meget kraftig opbremsning i den offentlige forbrugsvækst allerede i år. Så sent som i maj var der ellers levnet plads til at lade de offentlige serviceudgifter til ældrepleje, sygehuse, børnepasning og undervisning vokse med 0,7 procent i år. Men siden har det vist sig, at der slet ikke er styr på det offentlige forbrug - det voksede med 2,1 procent mod planlagt 1,3 procent - og derfor satser regeringen nu på en egentlig beskæring af det offentlige forbrug i år. Helt urealistisk Således er væksten i det offentlige forbrug forudsat at falde med 0,2 procent i år. Problemet med den forudsigelse er bare, at den også virker helt urealistisk. Det offentlige forbrug er således allerede vokset med 0,4 procent i første kvartal i år, og skal udgiftsrammen holde, skal der skæres en procent af det offentlige forbrug hvert eneste kvartal resten af året. »Regeringens bud på det offentlige forbrug kan ikke tages seriøst, medmindre man tror på, at de straks går i gang med nogle meget dramatiske besparelser«, siger Steen Bocian. Aflivet pakke På forhånd har blandt andet Venstres finanspolitiske ordfører Kristian Jensen bebudet, at finanslovforslaget for 2004 også vil indeholde en slags jobpakke, der skal sætte skub i beskæftigelsen. Men den tanke afliver Finansministeriets økonomer i deres redegørelse. »Det er ikke realistisk at tillægge finanspolitikken mulighed for at finjustere udviklingen i de næste måneder... Eventuelle tiltag i tillæg til de allerede gennemførte fremrykningsinitiativ-er (læs ekstra byggeri af almene boliger, red.) vil med de normale forsinkelser først virke, når ledigheden igen forudses at falde«. Intet nyt Omskrevet til dansk betyder det ingen nye tiltag. Dermed er det op til de allerede kendte tiltag - skattelettelserne til 5,7 milliarder kroner, skattestoppet, fremrykning af offentlige investeringer for op mod en milliard kroner - at sætte skub i økonomien. Ifølge regeringens beregninger vil det samlet give økonomien et skub, der svarer til 0,4 procent af samfundsproduktionen. Halvdelen af effekten kommer via de planlagte skattelettelser.