Øget pres fra kopiproducenter og retssager kan gøre det svært for Lundbeck at holde de ambitiøse mål for resten af året. Holder målet Generelt kom producenten af antidepressive lykkepiller ud af første halvår som ventet. Og koncernen holder fast i målet for resten af året, nemlig en stigning i omsætningen på cirka ti procent i forhold til i fjor. »Men Lundbeck skal ikke udskyde mange yderligere lanceringer resten af året, før de får svært ved at leve op til deres økonomiske årsmål«, siger Peter Andersen, analytiker i Jyske Bank. Lundbecks fremtid afhænger af, om patienterne vil skifte den gamle lykkepille Cipramil ud med det dyrere Cipralex. Cipralex skal sikre koncernens omsætning nu, da patentet på Cipramil er løbet ud. Af den samlede omsætning stammer godt 88 procent fra salget af de antidepressive midler. Cipralex er lanceret i 22 lande og skal ud i yderligere 30 inden årsskiftet. I USA går salget bedre end ventet, mens andre markeder halter bagud. Samtidig er lanceringen udskudt på det vigtige canadiske marked. En kamp mod tiden For Lundbeck er lanceringerne en kamp mod tiden. Konkurrerende kopiproducenter presser, alt imens Lundbeck kæmper imod via retssager. »Udviklingen resten af året afhænger af konkurrencen fra generiske producenter og af, hvornår dommen falder i de verserende retssager«, sagde Lundbecks finansdirektør Hans Henrik Munch-Jensen i går på en telekonference. Lundbecks driftsresultat faldt - som ventet - 24 procent på grund af øgede udgifter til forskning. Koncernens omsætning steg tre procent til knap fem milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce