Landets kommuner er kommet under massivt pres for at udbetale individuelle løntillæg til de ansatte. Kommunernes Landsforening (KL) vil for alt i verden undgå en gentagelse af sidste års drama, hvor Kolding, Rudkøbing og en stribe andre kommuners planer om at spare på det individuelle lønsystem ny løn blev store historier i medierne og bragte lønsystemet i modvind. Opsang til kommunalchefer I et brev med en kontant tone får samtlige landets kommunale personalechefer en 'opsang' med en kraftig opfordring til, at de individuelle løntillæg er på plads, så de kan udbetales senest med augustlønnen. »Vi har en interesse i, at ny løn bliver udbetalt i de enkelte kommuner. Jeg vil håbe, at ny løn kommer til at fungere bedre i år, det har vi en forventning om, men vi tør ikke spå om det. Vi bruger mange ressourcer på at få systemet til at fungere«, siger forhandlingsleder Nanna Abildstrøm fra KL. En milliard for lidt De danske kommuner udbetalte i 2002 omkring en milliard kroner for lidt i ny løn i 2002. Det udløste en efterregulering af lønnen i april i år, men her er tale om en generel lønstigning, der kommer samtlige 650.000 ansatte i amter og kommuner til gode - også dem, som i forvejen har fået et individuelt løntillæg. De kommunale chefer og de ansatte har frist til udgangen af august med at få forhandlet de individuelle tillæg på plads. I gennemsnit skal medarbejderne i landets kommuner have 1,22 procent af lønstigningen som ny løn. I modsat fald bliver der atter udløst en generel efterregulering, som kommer til udbetaling næste år i april. Kommunernes Landsforenings troværdighed som forhandlingspartner over for de kommunale lønmodtagere står på spil, hvis ny løn ikke kommer til at fungere. Det kan blive vanskeligt at forsvare systemet med individuelle løntillæg, der skal gøre det muligt at fastholde og tiltrække dygtige medarbejder til kommunerne i konkurrence med det private erhvervsliv, hvis de enkelte kommuner alligevel ikke benytter ny løn. »Det vil være meget uheldigt for ny løns fremtid, hvis der kommer en stor efterregulering næste år«, siger Nanna Abildstrøm. De kommunale lønmodtagere er glade for KL's barske udmelding til sine medlemmer, men har svært ved for alvor tro på, at det lykkes at få alle kommuner til at udbetale ny løn. Sidste chance »De foreløbige meldinger fra vore tillidsrepræsentanter tyder på, at det går trægt med at få afsluttet forhandlingerne, og at det kan knibe med at blive færdig inden udgangen af august, som opfordringen fra KL går på. De er klemt af skattestop og stramme budgetter, men det her er sidste chance for arbejdsgiverne for at vise, at de tager ny løn alvorligt«, siger formand for Danske Fysioterapeuter, Johnny Kuhr. Den store knast ved overenskomstforhandlingerne i 2002 var netop ny løn, hvor de kommunale arbejdsgivere ønskede en større del af lønnen som lokalt forhandlede individuelle løntillæg. Den færdige overenskomst var tæt på at blive stemt ned, men et smalt flertal sagde ja. Modstanden mod ny løn var især stor blandt folkeskolelærere, sygeplejersker og gymnasielærere. Det har skabt store spændinger i det kommunale forhandlingsfællesskab, KTO, hvor formand Dennis Kristensen betegner årets ny løn-forhandlinger som sidste chance. Vink med en svelle »Ved det centrale forhandlingsbord ønsker forhandlerne så meget som muligt ud til lokale forhandlinger, men ude i kommunerne sparer man på ny løn, så det ender med, at vi får lønstigningen med 12 måneders forsinkelse. Det dur ikke. Nu har landets kommuner ikke fået en løftet pegefinger, men en løftet jernbanesvelle, så jeg håber, det hjælper«, siger Dennis Kristensen. De kommunalt ansattes løn skal i gennemsnit stige med 5,6 procent fra august 2002 til august i år, hvis landets kommuner skal leve op til aftalen fra 2002.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























