»En god bankbestyrelse skal være på evig vandring over glødende kul for at tjekke virksomheden og sikre dens fremtid«. Eigil Mølgaard lægger ikke fingrene imellem. Måske fordi han ikke længere behøver tænke over konsekvenserne. Som tidligere og mangeårig chef for Finanstilsynet stod Mølgaard i spidsen for utallige statslige redningsaktioner blandt banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Slog alle rekorder Det var den gang i firserne og starten af halvfemserne, da økonomiske finanskriser, krak og konkurser slog alle rekorder. Og næsten hver gang Finanstilsynet rykkede ud med blå blink og regnemaskiner, kunne Mølgaard og hans folk stille samme diagnose: dårlig ledelse. »Ligesom god ledelse er en virksomheds største aktiv, er dårlig ledelse det største passiv. Og forskellen på de banker, der gik godt og skidt, var netop kvaliteten af det arbejde, der blev leveret af direktion og bestyrelse. Det har næppe ændret sig siden«, siger Eigil Mølgaard, der nu som pensionist sender budskabet videre til bankerne - råt for usødet. Det sker i Eigil Mølgaards nye bog 'Vagthund og syndebuk', der udkommer senere på måneden. »Konsekvensen af dårligt bestyrelsesarbejde kan være fatal; det kan betyde, at ejerne mister indflydelse. At direktionen får frit spil til en enøjet og måske livsfarlig strategi, der ikke bliver diskuteret og kontrolleret ordentligt af bestyrelsen. Derfor er jeg begejstret for det fokus der i de senere år er kommet på virksomhedernes ledelse. For det er nødvendigt at fokusere på den gode ledelse - sandelig også blandt bankerne«, lyder Mølgaards melding. Og den går nærmest rent ind hos Peter Schou, direktør i Lån og Spar Bank. Efter hans vurdering bliver kun omkring 25 af landets 170 banker og sparekasser i dag styret, drevet og dirigeret af den øverste ledelse - bestyrelsen. Mens resten - i større eller mindre grad - bliver dirigeret af alt for stærke direktører, der kan køre bestyrelsen ud på et sidespor: Store krav »Vi lever i en verden, som er mere og mere kompleks. Det gælder i høj grad også for bankerne. Kompleksiteten har gjort, at bankernes bestyrelser ikke har nogen som helst mulighed for at udføre de opgaver, de oprindeligt havde, og at de tværtimod er dybt afhængige af input fra direktionen«, siger Peter Schou. »Der kommer hele tiden et yderligere komplekst lag på de eksisterende spilleregler i banksektoren. Vores forretning og de finansielle instrumenter bliver hele tiden mere sofistikerede, og det stiller store krav til bankernes ledelser«. Peter Schou peger på de senere års mange amerikanske erhvervsskandaler som rystende eksempler på virksomheder, der netop kom galt af sted med komplicerede og uigennemskuelige regnskaber. Og som var præget af alt for stærke direktører, der tog så grueligt fejl og blev opdaget for sent: »Så vidt jeg ved, eksisterer ingen af virksomhederne længere. I en kompleks verden er det også i alles interesse, at der er åbenhed om bankerne. For mig at se er det et fåtal af danske banker, der er drevet af deres bestyrelser, sådan som de burde være«, siger Peter Schou. Men den statistik bliver ikke just bakket op i bankernes fælles forening - Finansrådet: Bestyrelser i orden »Det er helt klart, at vi lever i en verden, som er blevet mere kompleks. Men det er nu heller ikke et faktum, jeg mener er forbigået de danske banker og selskaber i øvrigt. Jeg er af den klare opfattelse, at man gennem de seneste år er blevet meget mere opmærksom på bestyrelsernes indflydelse og ansvar. Jeg tror, de fleste bestyrelser er utroligt opmærksomme på, om de fylder deres rolle ud. Om de er kvalificerede, og om de får indflydelse nok«, siger Finansrådets formand Peter Schütze, der selv er topchef i Nordea. Tilbage til den 'gamle mester', Finanstilsynets tidligere direktør Eigil Mølgaard: »Dårlig ledelse behøver sandelig ikke være begrundet i banksektorens kompleksitet. Danmarks fire største pengeinstitutter har alle dage været godt ledet, selv om de er både store og komplicerede, men der er mange andre banker«, siger Mølgaard og tilføjer: »Jeg har ofte i min tid været overrasket over, hvor dårligt en finansvirksomhed kan ledes. I guder, hvor har jeg hørt mange bortforklaringer, når talentløs udlånspolitik og inkompetent ledelse har sendt banken ud i tovene«.