SAS vil flyve til Basra to gange om ugen, lige så snart den officielle meddelelse om tilladelsen til at flyve til den sydirakiske by ender i hovedkvarteret i Stockholm. Men det kræver, at SAS's sikkerhedsansvarlige godkender forholdene både på jorden og i luften, siger SAS' pressechef Troels Rasmussen til Politikens netavis. »Det behøver ikke at tage vinter og vår, men han skal sige god for sikkerheden og vi skal have en dialog med myndighederne derned. Det er jo et land, hvor der lige har været krig, og hvor der stadig er angreb på engelske og amerikanske styrker«, siger han. Tager et par døgn Da SAS begyndte at flyve fra Stockholm til Beirut, tog sikkerhedsgodkendelsen få døgn. Tilladelsen er endnu ikke officielt bekræftet, men når den kommer, vil SAS tage kontakt til overgangsmyndighederne i Irak. Selskabet har søgt om tilladelse til både at flyve til Bagdad og Basra, men har tilsyneladende kun fået tilladelsen til at beflyve Basra. Irakere ud i verden SAS forventer, at flyene, der to gange om ugen skal sætte kursen mod Basra, vil være fyldt med eksilirakere, der vil hjem, skandinaviske forretningsfolk, der deltager i genopbygningen, passagerer med tilknytning til den danske militære styrke i landet og diplomater. »Og så vil der forhåbentligt også være irakere, der har lyst til at tage ud og se verden efter at have levet i et diktatur. Det må da være interessant for dem at kunne rejse ud«, siger han. Turistmål På længere sigt håber Troels Andersen også, at Irak kan blive et turistmål »Det ville være skønt, hvis almindelige mennesker kunne tage derned. Der er jo kulturens vugge. Hvorfor skulle det ikke kunne blive et turistmål på samme måde som Egypten? Det ville da være et tegn på, at verden er blevet et lidt lysere sted«, siger han til Politikens netavis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























