Ansatte snydes for pensionen

Sanitørernes Fagforening arbejder lige nu på syv sager med virksomheder, der ikke har indbetalt arbejdsmarkedspension til deres medarbejdere. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Sanitørernes Fagforening arbejder lige nu på syv sager med virksomheder, der ikke har indbetalt arbejdsmarkedspension til deres medarbejdere. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Der er rod i rengøringsbranchen. Masser af ansatte bliver af deres arbejdsgiver snydt for de pensionspenge, der til sin tid skulle forsøde ældretilværelsen. Syv sager i år - 20 sidste år Sanitørernes Fagforening arbejder lige nu på syv sager med virksomheder, der ikke har indbetalt arbejdsmarkedspension til deres medarbejdere - og sidste år afsluttede fagforeningen 20 lignende sager. Overenskomsten dikterer ellers klart, at arbejdsgiveren skal sende ni procent af de ansattes løn af sted til pensionskassen. 'Snyd' Og derfor vurderer formanden for Sanitørernes Fagforening, Morten Eriksen, at der i en del tilfælde er tale om regulær snyd. »Jeg kan godt have en mistanke om, at der faktisk spekuleres i, at man har nogle medarbejdere ansat, som ikke holder nok øje med, hvilken betaling de rent faktisk har krav på«, siger han. Kender ikke reglerne Fagforeningen organiserer 3.000 medlemmer, hvoraf over halvdelen er personer med anden etnisk baggrund end dansk. Og mange af dem er ofte ikke klar over, hvilke regler der gælder omkring deres løn, forklarer Morten Eriksen. Samtidig er en del bange for at rage uklar med deres arbejdsgiver. Af samme grund er der heller ikke nogen, der vil fortælle Politiken om deres erfaringer med en haltende lønseddel. Problemets omfang blev første gang synligt for Sanitørernes Fagforening, da en medarbejder på virksomheden Penta Service sidste år henvendte sig. Den ansatte mente, han var blevet snydt for noget overarbejdsbetaling, og da fagforeningen så nærmere på hans lønsedler, viste det sig, at han heller ikke havde fået den arbejdsmarkedspension, som han havde krav på. Senere dukkede en lignende sag fra samme virksomhed op, og fagforeningen tog kontakt til pensionskassen PSK. Virksomhed måtte slippe 800.000 kr. Her havde de gentagne gange forsøgt at få Penta Service til at forklare, hvor virksomhedens pensionsindbetalinger blev af. Fagforeningen gik ind i sagen. Og virksomheden endte med at betale 800.000 kroner til fagforeningen, der nu forsøger at finde frem til de ansatte, der er gået glip af deres pensionskroner. Kendte ikke regler Direktør i Penta Service Steven Wilsen erkender, at virksomheden ikke havde sat sig nok ind i overenskomsten. »Vi har kun deltidsansatte, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi skulle betale pension til dem«. Hos Dansk Funktionærforbund, som Sanitørernes Fagforening er en del af, er næstformand Villy Nielsen klar over, at der kan ske fejl på virksomhederne. Organiseret svindel Alligevel er han overbevist om, at det er den organiserede svindel, der præger billedet. »Der kan være tale om en enkelt svipser, hvor en medarbejder ikke er kommet ind i systemet. Men det ville ikke ske i så stort omfang på en enkelt virksomhed, hvis der kun var tale om et teknisk uheld«, siger Villy Nielsen. Den ene af branchens to arbejdsgiverforeninger, RSBA, er bevidst om problemet og har en klar politik om at ekskludere virksomheder fra foreningen, hvis de ikke overholder overenskomsten. Hos branchens anden arbejdsgiverforening, SBA, har formand Lars Søndergaard ikke hørt om problemet før, men vil straks undersøge sagen nærmere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her