Pølsefabrikken Gøl syd for Aalborg er blevet en del af Tulip-koncernen, og det betyder nu, at omkring 250 medarbejdere mister deres job. Heraf er halvdelen ferieafløsere. I dag er der 750 medarbejdere på Gøl, men Tulips beregninger viser, at fabrikken kan producere de beregnede mængder med 500 ansatte. Forhandlinger med de medarbejdere, der skal fyres, ventes afsluttet senest den 25. august. Siden efteråret 2002 har Tulip og Gøl samarbejdet, og i maj i år overtog Tulip så den hidtil familieejede virksomhed. Tulip iværksatte undersøgelser af pølsefabrikkens arbejdsgange og omkostninger, og det førte i dag til meddelelsen om fyringerne. Forventer positivt resultat Tulip fastslår dog, at Gøl i fremtiden bliver en vigtig fabrik for Tulips produktion af pølser, og der skal investeres i bl.a. automatisering, arbejdsmiljø og hygiejne. Tulip forventer, at nedskæringerne i medarbejderstaben sammen med de andre tiltag og investeringer vil føre til, at Gøl får et positivt resultat fra april 2004. De seneste år har pølsefabrikken haft et betydeligt minus i regnskaberne - resultatet for 2003 frem til maj var et minus på 20 millioner kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce