A.P. Møllers skibsværft Odense Lindø, er blevet midtpunkt for en alvorlig arbejdskamp. Ledelsen vi indføre et nyt lønsystem, hvor medarbejderne skal have karakterbøger - og løn efter, hvor høje karakterer de får. Onsdag fik det værftets 2.000 medarbejdere til at gå hjem i protest. Men ud over utilfredsheden med det nye lønsystem, som medarbejderne vel at mærke selv havde sagt ja til i foråret, så er der dybereliggende årsager til medarbejdernes vrede. Vil kæmpe imod »Vi frygter, at værftet vil indføre amerikanske tilstande, hvor fagforeninger og tillidsmænd får fjernet enhver indflydelse. Jeg har selv været fællestillidsmand på værftet, og vi har en lang og succesfuld tradition for at lade arbejdere og tillidsmænd være med til at planlægge arbejdet. Nu vil ledelsen fjerne al indflydelse og medbestemmelse for tillidsmændene, formentlig i et forsøg på at knytte medarbejderne tættere til værftet og holde fagforeningerne udenfor. Og det er selvfølgelig noget, vi vil kæmpe imod«, siger Keld Westring, der er formand for Dansk Metal i Odense og tidligere fællestillidsmand på værftet fra 1984 til 1993. Trækkes ned over hovedet Odense Lindø blev startet af skibsreder Arnold Peter Møller i 1917 og ejes fortsat af A.P. Møller-koncernen, der reelt er værftets eneste kunde. I dag er Lindø det eneste store nybygningsskibsværft tilbage i Danmark. Resten af de danske værfter har måttet dreje nøglen på grund af den hårde konkurrence fra værfter i bl.a. Korea og Kina. »Vi har stor forståelse for, at det er nødvendigt, at produktiviteten på værftet hele tiden hæves, ellers er det umuligt at konkurrere. Vi vil også gerne arbejde med nye lønsystemer, men arbejderne på værftet er ikke glade for den model, som værftsledelsen nu indfører. De føler, at den trækkes ned over hovedet på dem«, siger Keld Westring fra Dansk Metal. Det ny lønsystem, Plus Løn, blev besluttet i foråret, da de ansatte på værftet stemte ja til modellen. Men da den trådte i kraft i mandags og indholdet gik op for medarbejderne, bl.a. indførelsen af en karakterbog for hver medarbejder - hvor karakteren afgør en del af den løn, de får udbetalt - så gik medarbejderne hjem. O.k. til nyt lønsystem »Vi har selv sagt god for de nye lønsystemer. Jeg har intet imod, at medarbejdere belønnes efter, hvor dygtige de er, eller for hvor beskidt deres arbejde er, men værftsarbejderne føler, at det er for meget, ikke mindst på grund af de andre stramninger, som gennemføres på værftet«, siger Keld Westring. I værftsledelsen forstår direktør John Skov Hansen ikke vreden. »I gennemsnit er det en krone per mand i timen eller 0,5 procent af lønsummen, der bliver fastsat efter en individuel vurdering og en personalesamtale med den nærmeste foresatte. Det er selvfølgelig helt anderledes end tidligere, hvor alle fik det samme. Strejken skal formodentlig også ses på baggrund af, at vi er i gang med en opstramning af alle vore rutiner«, siger John Skov Hansen til Fyens Stiftstidende. Blandt de rutiner, der nu strammes op, er et stop for lange frokostpauser og et stop for, at værftsarbejdere forlader værftet før arbejdstids ophør. Arbejdet genoptaget Værftsarbejderne gik igen i arbejde torsdag morgen klokken 6.00. Forhandlingerne med ledelsen ventes samtidig at blive genoptaget. Adm. direktør John Skov Hansen ønskede torsdag ikke at kommentere arbejdsstriden yderligere over for Dagbladet Politiken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























