Lundbeck gør klar til kamp for at holde kopikonkurrenterne ude fra det livsvigtige amerikanske marked for antidepressive midler, hvor Lundbeck har en markedsandel på 25 procent. En amerikansk kopiproducent, IVAX, har ellers netop sendt en officiel ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder for at få lov til at kopiere Lundbecks seneste antidepressive middel, Lexapro. Lundbeck føler ikke presset Men trods ansøgningen føler Lundbeck sig foreløbig ikke for alvor presset af kopiproducenterne. »Vi føler, at vi har et meget stærkt patent, så vi forventer, at kopiproducenterne får afvist deres ansøgning. Under alle omstændigheder så løber vort patent frem til 2009 og kan endda forlænges yderligere to år«, siger finansdirektør Henrik Munch-Jensen fra Lundbeck. Men selv hvis IVAX og de andre kopiproducenter, som er vilde for at få fingre i Lundbecks milliardindtægter, skulle få ret til at gå videre med deres kopi af Lexapro, er Lundbeck foreløbig 100 procent sikret mod kopikonkurrenterne de næste tre år. Køligt spil Indtil 2006 har Lundbeck nemlig eneret på de data, der ligger til grund for midlet Lexapro. Men uanset at der er næsten tre år, til den frist udløber, så vil det med sikkerhed tage noget nær lige så lang tid for kopiproducenterne at få de nye kopipiller frem på hylderne. Men selv om Lundbeck kører det kølige spil over for kopikonkurrenterne, er der ingen tvivl om, at cheferne i det danske medicinselskab frygter for fremtiden, hvis konkurrenterne får lov til at kopiere løs af de danske piller. Vigtigt produkt »Der er ingen som helst tvivl om, at Lexapro er et meget vigtigt produkt for os. Det siger sig selv, når man som vi sidder på en markedsandel på 25 procent i USA«, siger Henrik Munch-Jensen. I USA solgte Lundbeck og partneren Forest alene Lexapro for 217,7 milloner dollar i årets andet kvartal, svarende til knapt halvanden milliard kroner. Sidste år udgjorde Lundbecks salg af antidepressive midler hele 80 procent af koncernens omsætning på 9,5 milliarder kroner. Lundbeck er i fuld gang med at lancere en efterfølger til den mangeårige storsælgende antidepressive pille Cipramil. I Europa er kopiproducenterne langt med deres kopier af Lundbeck-piller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.