Danske vognmænd vil om få år skulle betale kontante kroner, alt efter hvor mange kilometer deres lastbiler kører på vejene. Tyskland indfører vejskat fra 1. november, og EU er netop nu i færd med at bane vejen til vejskatter på lastbiler i hele EU. Flere lande på vej med lignende regler Ifølge forskningschef Mogens Fosgerau fra Danmarks TransportForskning er det blot et spørgsmål om tid, før vejskatter også rammer lastbilerne på vejene i resten af Europa. »Min vurdering er, at vi kommer til at se den slags inden for de næste fem til ti år«, siger Mogens Fosgerau. Han peger på, at ud over Tyskland har lande som Holland, Østrig og England tiltag på vej. Administrerende direktør for den danske brancheforening for vognmændene Dansk Transport og Logistik (DTL), Michael Svane, er heller ikke i tvivl om, at man i Danmark vil indføre vejskatter. Politikere: Danmark nødt til at følge udvikling I Folketinget er flere trafikpolitikere åbne over for at følge efter tyskernes eksempel. Svend Heiselberg, trafikpolitisk ordfører fra regeringspartiet Venstre, mener sammen med Socialdemokratiets Poul Andersen, at Danmark er nødt til at følge efter udviklingen i de øvrige lande. Også Poul Fischer fra Dansk Folkeparti er villig til at diskutere muligheden af en dansk Maut (den tyske vejafgift) på lastbiler. EU er på banen Også EU presser på for at beskatte lastbilernes færden på vejene. EU-kommissionen besluttede for nylig at fremligge et nyt forslag, så medlemslandene kan opkræve afgifter, efter hvor meget lastbilerne slider på veje og miljøet. Ifølge EU-kommissær Loyala de Palacio - der har ansvaret for transportpolitikken - skal vognmændenes kunder være med til at betale de reelle omkostninger ved få deres varer kørt på landevejene. Hæmsko for den europæiske økonomi Vognmændenes europæiske brancheorganisation International Road Transportation Union (IRU) frygter, at det nye direktiv vil betyde, at vognmændene kommer til at betale endnu mere for at køre rundt på de europæiske veje. »Ikke nok med at det vil blive dyrt for vognmændene. Det vil også blive en hæmsko for den europæiske økonomi«, siger Hubert Linssens, IRU's repræsentant i Bruxelles. Alene for Tyskland kommer danske vognmænd til at betale 500 millioner kroner om året, når det tyske system er kørt helt ind. DTL er ikke begejstret Og i Danmark er DTL's administrerende direktør, Michael Svane, da heller ikke begejstret for, at vognmændene bliver belastet med flere afgifter. Han er desuden stærkt kritisk over for det nye direktiv, fordi det ikke fastsætter ens afgifter for alle de europæiske veje. Med det nye direktiv kan de forskellige lande stadig have hver deres afgifter, og det gør det besværligt for vognmændene. Ministeriet: Ingen stillingtagen endnu Ifølge kontorchef Torkild Eriksen i Trafikministeriet er der endnu ikke taget stilling til, om man fra dansk side vil følge efter det tyske eksempel og indføre vejskatter på lastbilerne. Han mener, at spørgsmålet også kan ses sammen med den overordnede politik i hele EU om, at afgifterne på godstransport generelt bør afspejle alle omkostninger inklusive ulykkesomkostninger og miljøomkostninger. »På samme kan det senere komme på tale at gennemføre de samme afgifter på godstransport på jernbaner eller vandveje som floder og kanaler, alt efter hvor meget de måtte belaste miljøet«, siger Torkild Eriksen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager