Domstolenes forsøg på at ændre praksis for honorering af de beskikkede forsvarsadvokater i straffesager er en farlig tendens og kan i sidste ende skade borgernes retssikkerhed. Det mener både de beskikkede advokater og formanden for det interne retsudvalg i Advokatsamfundet, advokat Jakob Lund Poulsen. 'Farlig tendens' »Der er ikke tvivl om, at stramningen i finanspolitikken også har sat sine spor ved domstolene i form af større nidkærhed ved fastsættelse af de beskikkede advokaters salærer i straffesager. Men det er en meget farlig tendens«, siger Jakob Lund Poulsen. Siden årsskiftet har især Østre Landsret i flere større sager med mange tiltalte og mange forsvarsadvokater nægtet at udbetale en række forsvarsadvokater det fulde salær, som det ellers hidtil har været almindelig praksis. Det er sket med den begrundelse, at netop deres klient ikke har været »i ilden« ved det pågældende retsmøde. 'Klar risiko for retssikkerhed' En af de advokater, der har været berørt af den ændrede praksis, er advokat Niels Ulrik Heine, København. »Den ændrede praksis indebærer en klar risiko for retssikkerheden. F.eks. er det underligt, at de samme dommere, der skal dømme i sagen, også skal tage stilling til forsvarerens honorar. Jeg kan forestille mig, at mange klienter vil føle deres retssikkerhed gået for nær«, siger Niels Ulrik Heine. Den nye praksis kommer både til udtryk i form af differentierede salærer, alt efter hvor stor arbejdsindsats, domstolen vurderer, den enkelte advokat skal præstere i forhold til det enkelte retsmøde og i form af stramninger med hensyn til advokaternes acontoudbetalinger. Forskellige vilkår »Det betyder konkret, at der i øjeblikket verserer to forskellige selskabstømmersager i de selv samme lokaler, men hvor advokaterne bliver honoreret helt forskelligt for det samme arbejde«, siger Niels Ulrik Heine. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Østre Landsrets præsident, Sven Ziegler, der er på ferie, men hans kollega i Vestre Landsret, Bjarne Christensen, der også er formand for Retsplejerådet, ser ikke noget problem i den nye praksis med differentierede salærer. Skal afspejle advokatens indsats »Jeg mener ikke, at der er tale om noget problem. Tanken er, at salærerne skal afspejle advokatens indsats. De er alene udtryk for, at der i et større sagskompleks er retsdage, der ikke kræver så stor forberedelse som andre. F.eks. hvis den pågældende klient ikke er i ilden den dag. Jeg mener ikke, at der er tale om sparehensyn, men om en konkret vurdering i den konkrete sag«, siger Bjarne Jensen. Han medgiver dog, at det i flere tilfælde ikke er domstolen, men derimod anklagemyndigheden, der har rejst spørgsmålet om forsvarsadvokaternes salærer. »Derfor er det da også vigtigt, at vi får løst salærspørgsmålet på en måde, så den sigtede ikke føler utryghed. Men det er dommerne også indstillet på«, siger Bjarne Christensen. En sag for ministeren I sidste uge kom det frem, at Østre Landsret i to år har nægtet at udbetale acontobeløb til advokaten i den meget omtalte Scharla Nielsen-sag, hvor den 77-årige Scharla Nielsen har lagt sag an mod staten for at have snydt borgerne for ca. 50 milliarder kroner siden 1994 ved at beregne den såkaldte satsreguleringsprocent på et ulovligt grundlag. Her er tale om et civilt søgsmål med fri proces, men både i straffesager og ved civile søgsmål med fri proces er det domstolene, der suverænt fastsætter forsvarsadvokaternes salærer. Mens Scharla Nielsens advokat kun har fået udbetalt 325.000 kr. af retten, har statens advokat, Kammeradvokaten, allerede fået udbetalt over en million af sin arbejdsgiver, staten. Advokat opfordres til at genåbne sag Jakob Lund Poulsen opfordrer nu hans advokat til at tage sagen op igen. »Det er ikke rimeligt, hvis Scharla Nielsen må opgive, fordi hans advokat ikke kan få en rimelig betaling for sit arbejde. Så jeg vil opfordre hans advokat til at få en mundtlig forhandling med landsretten«, siger Jakob Lund Poulsen. SF vil rejse sager Formanden for Folketingets Retsudvalg, SF'eren Anne Baastrup, vil nu rejse sagerne over for justitsminister Lene Espersen (K). »Det er vigtigt, at alle borgere nyder den samme retsbeskyttelse. Derfor kan det være nødvendigt at kigge på reglerne«, siger hun.