De sidste års økonomiske nedtur med faldende aktiekurser har ikke afskrækket danskerne. Flere og flere satser deres penge ved at investere i aktier over internettet. Landets to største banker melder sammen med de tre internetbørsmæglere - E-Trade, Nordnet og Stocknet - om kraftig vækst i antallet af kunder, der vil handle værdipapirer på internettet. Kunderne går på nettet E-Trade, Nordnet og Stocknet tilbyder private investorer at handle værdipapirer direkte over internettet. »Aktiekurserne er steget i USA, og det har fået mange kunder til at gå på nettet«, siger Bjørn Sibbern, aktiechef i Stocknet. Med 8.500 handler i juli er antallet mere end fordoblet i forhold til samme måned sidste år. Fordobling Danske Bank og Nordea kan også mærke den stigende interesse. I juli måned er udviklingen indtil videre toppet. I Nordea er kundernes handel steget godt 40 procent i forhold til årets start. »Vi taler om en konstant stigning i det første halvår«, siger Ole Stæhr, chef for investering og pension i Nor8dea. Tendensen herhjemme ligner udviklingen i blandt andet USA. Ifølge Financial Times er antallet af amerikanske forbrugere, der låner penge for at handle aktier på nettet, steget voldsomt. Men investorerne lever deres økonomiske liv farligt. Aktiestrateg Kurt Kara fra Danske Bank mener, at de private investorer risikerer at tabe en del penge. Usikker fremtid »Alle venter, at økonomien vender snart, og at det vil give kursstigninger. Med de nuværende prisfastsættelser og forventninger skal der imidlertid kun få dårlige nyheder til at få kurserne til at falde«, siger Kurt Kara. I det hele taget fremstår den økonomiske fremtid meget usikker. Ifølge en ny analyse fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD er der langt større sandsynlighed for ny økonomisk nedtur end for de mere lyserøde perspektiver. OECD-økonomerne mener, at den økonomiske udvikling ser ud til at have mistet pusten de sidste kvartaler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























