Industri og græsrødder er dybt uenige om, hvordan Danmark skal forholde sig til et forslag til miljødirektiv fra EU-kommissionen. Begge parter påberåber sig Kyoto-aftalens ånd i sin argumentation. Forslaget handler om, hvordan industrier i EU-landene kan købe CO2-kreditter fra projekter gennemført uden for unionens aktuelle kreds på 15 medlemmer - enten i andre industrilande eller i udviklingslande. Kreditter fra Rusland og Thailand EU-kommissionen tillader køb af disse kreditter, men har valgt at lægge loft over handlen. Dansk Industri kræver fri handel, mens Greenpeace ønsker grebet strammet. EU har under FN's klimaaftale fra Kyoto i første omgang lovet at mindske udslippet af drivhusgasser med otte procent frem til 2012. En del af det mål kan nås ved køb af kreditter fra miljøprojekter i eksempelvis Rusland og Thailand. Hvis kommissionens forslag bliver vedtaget, kan mellem 25 og 33 procent af EU's klimamål nås via projekter uden for EU-kredsen. Organisationer vildt uenige For restriktivt, mener Dansk Industri. For generøst, mener Greenpeace. Kreditterne skal indgå i EU's handelsplads for CO2-kvoter - et marked med en forventelig omsætning på 75-100 milliarder kroner om året. CO2-børsen, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab, vil især blive brugt af kraftværker og energitung industri. Danske kraftværker slipper årligt 20-25 millioner ton CO2 ud i luften, mens industrien samlet udleder små 10 millioner ton. Industri glæder sig Fra Danmark kommer Elsam og Energi E2 til at deltage i kvotehandel sammen med en række kraftvarmeværker og op mod 100 industrivirksomheder. Chefkonsulent Hans Erik Kristoffersen fra Dansk Industri forventer, at køb af kreditter vil give nogle af de billigste CO2-reduktioner. »Men loftet er i modstrid med intentionen bag Kyoto-aftalen og er økonomisk skadeligt for dansk erhvervsliv«, siger Hans Erik Kristoffersen, der finder det afgørende, at loftet fjernes. Ifølge industrien sender EU et helt forkert signal til Rusland og bringer dermed ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen i fare. Ruslands underskrift er en forudsætning for, at klimaaftalen kan træde i kraft. »Rusland er mulig storleverandør af CO2-kreditter. Det er klart, at Ruslands beslutning om at godkende Kyoto-aftalen bliver påvirket af, om EU vil leve op til spillereglerne i aftalen, eller om EU vil begrænse Ruslands muligheder for at tiltrække projekter til landet«, siger Hans Erik Kristoffersen. Klimamedarbejder Tarjei Haaland, Greenpeace, mener, at CO2-børsen kan blive til gavn for miljøet, hvis virksomhederne får stadig lavere kvoter, og hvis handlen holdes inden for EU. Kamp om loftet »Vi vil kæmpe for et meget stramt loft«, siger Tarjei Haaland. Han frygter, at loftet bliver hævet, og at de enkelte EU-lande oven i hatten køber kvoter direkte af Rusland og Ukraine. Risikoen er, mener Greenpeace, at over halvdelen af EU's klimamål nås med hjælp fra 'udlandet'. Med andre ord: EU-landene forsynder sig mod Kyoto-aftalen, der taler om, at den slags skal være et supplement til en hjemlig indsats. »EU har lovet udviklingslandene at dokumentere fremskridt i 2005. Det her kan undergrave EU's troværdighed«, siger Tarjei Haaland. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) vil nu studere EU-udspillet. Hans principielle holdning er, at virksomhedernes adgang til at købe kreditter udefra »ikke skal begrænses i urimeligt omfang«. FN's klimaaftale er godkendt af 111 lande. Bindende når Rusland skriver under Aftalen, der skal forhindre alt for drastiske klimaændringer, bliver juridisk bindende, når/hvis Rusland skriver under. USA's regering har valgt at stå udenfor, men er på privat initiativ ved at få gang i sin egen CO2-børs i Chicago.