En ting er politik - noget ganske andet er smag, behag og go' gammeldags vane. Og halleluja for det, istemmer direktørerne for de amerikanske varemærker Coca-Cola, McDonald's, Marlboro og Microsoft. For selv om Stars and Stripes flere steder verden over går op i flammer som symbol på stærke antiamerikanske følelser, afholder end ikke en kontroversiel krig i Irak folk fra fortsat at svælge i Coca-Cola og burgere fra McDonald's. Det viser BusinessWeeks og Interbrands årlige kåring af verdens 100 stærkeste varemærker med al ønskelig tydelighed. Amerikanerne fører På hitlisten sidder amerikanske varemærker tungt på ikke færre end 62 pladser - heriblandt 8 på top 10-listen. Den absolutte vinder er Coca-Cola, hvis varemærke skønnes at være 456 milliarder kroner værd skarpt forfulgt af Microsoft og IBM. Det er kun produkter, hvis varemærker i værdi overstiger 6,5 milliarder kroner årligt, der kan komme ind på hitlisten. Værdien udregnes på forståeligt sprog blandt andet ud fra, hvor mange der køber Coca-Cola ene og alene på grund af navnet. Trods den amerikanske tyngde har der sneget sig et par enkelte mærker fra de nordiske himmelstrøg ind. Mobiltelefoner med Nokia-navnet rangerer som nummer seks, men finnerne har måttet kigge sig nervøst over skulderen efter den sydkoreanske højdespringer og konkurrent Samsung. På blot et år er det lykkedes Samsung at øge værdien af sit varemærke med over 30 procent. Det præmieres prompte med en 25.-plads og en skønnet værdi på 70 milliarder kroner. Også svenske Ikea ligger lunt på listen på en 43.-plads med sit varemærke til 44 milliarder kr. Belejligt Den markante amerikanske dominans tolkes af analytikere som et tegn på, at tørsten efter amerikanske produkter ikke lader sig slukke af den politiske kritik, der bølger mod USA fra både Mellemøsten, Nordkorea og for den sags skyld Europa. Derfor tilskrives den politiske side af sagen heller ikke den amerikanske bilindustris pauvre opvisning - og mangel på samme - på listen. At stolte amerikanske bilmærker som Ford får baghjul af Mercedes og Toyota begrundes i stedet med, at europæiske og asiatiske fabrikanter har overhalet dem i både kvalitet, design og pris. Fords varemærke er på blot et år blevet 21 milliarder kroner mindre prisværdigt. Bemærkelsesværdigt er det til gengæld, at General Motors og Chryslers varemærker end ikke har tilstrækkelig stor værdi til at komme i betragtning til en plads på den eftertragtede liste. Men om ikke andet kommer den image-polerende liste yderst belejligt set ud fra et amerikansk synspunkt.