Prisen på en times hjælp varierer stærkt fra kommune til kommune. De dyreste kommuner er næsten dobbelt så dyre som de billigste. Det viser et kig på Socialministeriets hjemmeside, der har en liste over landets kommuners priser på en lang række ydelser til ældre og syge. Servicen kunne være højere En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser samtidig, at 11.000 ansatte kunne spares væk, hvis de mindst effektive kommuner blev lige så effektive som landets bedste kommuner. Alternativt kunne servicen hæves markant. »Det er klart, at der er nogle kommuner, som er mere effektive end andre. Sådan vil det altid være, men jeg tror simpelthen ikke på, at der kan spares 11.000 væk, samtidig med at vi holder samme serviceniveau«, siger Horsensborgmester Vagn Ry Nielsen (S), der er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening. »Øvelsen med at sætte priser på, hvad hjemmehjælp og videre koster, har fået øjnene op hos nogle kommuner. Det har overrasket nogle kommuner, at deres udgifter lå i den høje ende«, siger han videre. Rundhåndet service Der er ikke alene stor prisforskel på servicen til de ældre medborgere fra kommune til kommune. Den deles også mere rundhåndet ud. Mere end hver femte dansker over 65 år får hjælp fra kommunen til dagligdagens praktiske gøremål. Til sammenligning får kun 10 procent af alle svenskere i samme aldersgruppe en praktisk håndsrækning af kommunen, viser en undersøgelse fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. Danmark er langt foran de lande, som vi normalt sammenligninger os med, når det drejer sig om tildeling af hjemmehjælp. Norge er det eneste land, som kommer i nærheden af Danmark. I mange af de nordeuropæiske nabolande er det blot mellem 5 og 10 procent af de ældre, som får hjælp. »Det er interessant at få konstateret både for os og Ældre Sagen, at vi ligger i toppen med hensyn til mængden af mennesker. Til trods for at vi ligger højt med hjemmehjælp, så hører vi altid historier om dem, som ikke får hjemmehjælp eller får for lidt«, siger Vagn Ry Nielsen, der er glad for at få slået hul i myten om de udsultede danske ældre. Vægt på familien OECD vurderer, at ældre i andre lande ikke lever et ringere liv end ældre danskere. De får bare ordnet dagligdagens praktiske gøremål på en anden måde. »I de fleste andre lande lægges der mere vægt på familien, ligesom de ældre ofte selv sørger for at skaffe hjælp. Der er ofte tale om en mere uformel sektor, hvor de ældre eksempelvis engagerer folk fra nærmiljøet«, siger økonom Jens Lundsgaard fra OECD og tilføjer: »Det er tydeligt, at de andre OECD-lande sparer ressourcer på, at arbejdsdelingen mellem offentlig og privat er en anden. I takt med at man på sigt får flere friske ældre, kunne man spørge sig selv, om dækningen skal være så omfattende, som tilfældet er i Danmark i dag«. I den ældrepolitiske organisation Ældre Sagen, mener direktør Bjarne Hastrup, at OECD har glemt den ene halvdel af regnestykket. »De ser ikke den danske ældrepolitik i en helhed. Igennem de seneste 15 år er der nedlagt omkring 10.000 plejehjemspladser. Det har været en bevidst politik at få de ældre ud af plejehjemmene og over i ældreboliger. I den politik er hjemmehjælpen central. Hvis man skærer ned på hjemmehjælpen, bliver der behov for flere plejehjem igen. Og der vil være flere ældre, som ligger færdigbehandlet i dyre hospitalssenge«, siger han. Gal sammenligning Ældre Sagen finder sammenligningen med Sverige helt irrelevant. »Danmark er det femterigeste land i verden, mens Sverige er sunket ned på plads nummer 18. Vi skal sammenligne de ældres situation i Danmark med andre danskeres situation - og spørge, om det for eksempel er en luksus at få et bad hver dag. De ældre får en nøje afmålt hjemmehjælp, hvor der er blevet strammet op de seneste år, så familierne hjælper langt mere med nu end for få år siden«, siger Bjarne Hastrup.