»En retssikkerhedsmæssig skandale«. Fra højre til venstre i folketingssalen er forargelsen til at tage og føle på, efter at Østre Landsret har smækket pengekassen i over for den 77-årige pensionist H.P. Scharla Nielsen. Sag om 50 mia. kr Han har fået fri proces til at føre sag mod Finansministeriet, som han beskylder for at have snydt borgerne for omkring 50 mia. kr. siden 1994 ved at beregne den såkaldte satsreguleringsprocent på et ulovligt grundlag. Men hvor statens advokat, Kammeradvokaten, alene frem til udgangen af 2002 har modtaget over en mio. kr. i salær fra Finansministeriet, har Østre Landsret nægtet at udbetale acontobeløb til Scharla Nielsens advokat, Erik Øvlisen fra Ret & Råd i Roskilde, siden begyndelsen af 2001. Inklusive midlerne fra Scharla Nielsens private forsikring har Erik Øvlisen fået tildelt 325.000 kr., heraf kun de 250.000 fra det offentlige. Minister kræves på banen »Jeg synes, at det er alarmerende. Der er brug for, at justitsminister Lene Espersen kommer med en vurdering af den konkrete sag og klar melding om, at retsstillingen for almindelige borgere skal styrkes«, siger Peter Skaarup, retspolitisk ordfører for regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Fra den modsatte ende af det politiske spektrum er meldingen den samme: »Statens advokat kan trække på alle de embedsmænd, beregninger og dokumenter, han har behov for. Han har foreløbig brugt for over en mio. kr. Heroverfor står en enlig pensionist, Scharla Nielsen. Hans advokat har kun Scharla Nielsen at trække på, når han skal finde beviser for statens fejl. Alligevel nægter Østre Landsret nu, at advokaten kan få mere end 325.000 kr. i acontohonorar. Det er en retssikkerhedsmæssig skandale«, siger Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod. Overvejer at droppe sagen Også Socialdemokratiet og de konservative er rystede. »Det nuværende system er dybt utilfredsstillende«, siger den socialdemokratiske ordfører Lissa Mathiasen, mens hendes konservative kollega, Helge Adam Møller, understreger, at der bør være penge også til dyre, specialiserede advokater. Efter at Erik Øvlisen to år i træk har fået et rungende nej til at få dækket sine løbende udgifter, besluttede han tidligere i år at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke Østre Landsrets afgørelse til Højesteret. Det er netop blevet en afvisning fra nævnets side, og nu overvejer Erik Øvlisen helt at droppe sagen. »Det er dybt betænkeligt, at borgere, der fører en sag mod staten, ikke får stillet tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed. Det er at sjofle borgere som Scharla Nielsen. Det, man siger, er: Det er godt nok, at du fører en sag. Vi håber, at du har en billig advokat. Samtidig med at systemet kan bruge alle de ressourcer, det har lyst til«, siger Erik Øvlisen. Han får opbakning fra Advokatsamfundet, der fra starten har støttet hans ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Minister vil ikke gå ind i sagen »Det forekommer ikke rimeligt, at den ene part har ubegrænsede midler til rådighed, mens den anden part må vente op til flere år med at få udbetalt sit salær. Når man først har fået fri proces, bør man også have ret til løbende acontoudbetalinger. Hvis sagen skal føres ordentligt, kan det ikke være rigtigt, at man kun får en tredjedel af de ressourcer, som modparten har til rådighed«, siger Advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch. Trods utallige opfordringer ønsker justitsminister Lene Espersen (K) ikke at kommentere den konkrete sag. Ifølge hendes ministerium vil hun afvente en betænkning fra Retsplejerådet, der forventes klar inden nytår. Betænkningen skal bl.a. se på reglerne for fri proces.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























