Det danske arbejdsmarked bliver ikke oversvømmet af billig arbejdskraft, når EU 1. maj næste år får 75 millioner nye borgere. Finansministeriet skønner i en tyk rapport om 'Samarbejdet om den Økonomiske Politik i EU', at der i 2030 er kommet 50.000 indvandrere fra de nye EU-lande, og at »de direkte effekter af indvandringen skønnes at virke omtrent neutralt på de offentlige finanser«. 2.000 EU-borgere til Danmark om året Tallet på 50.000 svarer til en befolkningstilvækst på 0,7 procent og er et skøn baseret på gennemregning af flere forskellige indvandringsmodeller. Det betyder, at der groft regnet kommer cirka 2.000 baltere, polakker, tjekker og andre nye EU-borgere om året - vel at mærke indvandrere, der skal have fast arbejde for at få opholdstilladelse. Tallet rummer politisk sprængstof, fordi regeringen og dens ellers stabile støtte, Dansk Folkeparti, er uenige. DF tror ikke på regnestykke Dansk Folkeparti har benyttet rapporten til atter at kræve et indvandringsstop fra de ti nye EU-lande på syv år, sådan som Tyskland og Østrig har besluttet. Partiet tror ikke på tallet på 50.000, og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl siger til Information, at konklusionen om neutral virkning på de offentlige finanser »virker politisk bestilt«. Men regeringen står fast. »Vi ønsker fri bevægelighed for arbejdskraften fra dag et«, siger Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen. I den sag baserer regeringen sig på Socialdemokraterne og et par af de andre oppositionspartier. Arbejdsgivere: Der kommer færre I serviceerhvervenes hovedorganisation, HTS, tror chefkonsulent Christian Sestoft ikke på Finansministeriets skøn om 50.000 indvandrere: »Det er for højt«. »Kun otte procent af danske virksomheder i handel og service overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft, så vi regner ikke med flere end 20.000 østeuropæere over de næste 25 år«, siger han. En tværministeriel arbejdsgruppe kortlagde i foråret risikoen for, at indvandrere fra de nye EU-lande kan misbruge nogle af de danske sociale ordninger. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har indkaldt til forhandlinger først i september om mulige indgreb.