Nethandlen med private vokser fortsat. Selv internetforretninger uden fysiske butikker, der ellers var stærkt plaget af røde tal, viser overskud. Verdens største rent elektroniske stormagasin, amerikanske Amazon, melder om en stigning i omsætningen på 37 procent i andet kvartal i år sammenlignet med samme kvartal sidste år. Stigning på 91 procent Og en anden af de helt store netforretninger, netauktionsstedet Ebay, melder om en stigning i omsætningen på ikke mindre end 91 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Men én ting er øget omsætning. Noget andet er, om der også er penge tilbage, når udgifterne er betalt. Det er der - nu om dage, men især Amazon har været plaget af regnskab efter regnskab med underskud. Denne gang viser kvartalsregnskabet et overskud på 273 millioner kroner mod 6,5 millioner kroner i samme periode sidste år. Pottereffekten Overskuddet stammer ikke mindst fra verdens hidtil største nethandelssucces, salget af 1,4 millioner Harry Potter-bøger. Ebay melder om et kvartalsoverskud på 650 millioner kroner, hvilket især skyldes succes på europæiske markeder som det britiske og tyske. »Nethandlen er ikke hverken succes eller fiasko. Billedet er komplekst, men nogle virksomheder har formået at konsolidere sig, fået styr på omkostningerne, lært at kræse for kunderne og har oplagt en god forretningsidé«, siger Kim Viborg Andersen, e-handels-forsker ved Handelshøjskolen i København. Han påpeger, at vi i dag ser meget færre og meget større netbutikker. Butikker, som kunderne vælger at besøge og købe hos igen og igen, fordi vi nu har tillid til dem. I Danmark findes ingen netforretninger, der kan sammenlignes med Ebay og Amazon. De rene internetforretninger, der blev etableret her til lands, er for manges vedkommende lukket igen eller opererer kun inden for danske grænser. Betalt på nettet De danske forretninger, der har succes med nethandel, er kendetegnet ved også at findes som fysiske butikker. Dem kan kunderne besøge, så længe tilliden til forretningen skal opbygges. »Det har taget længere tid, end vi troede, det ville, at vænne folk til at handle på nettet. Men der er ikke tvivl om, at internethandlen vil vokse. Bare se, hvor skeptiske folk var over for homebanking, og hvor flittigt det bruges nu«. Nethandlen er da også øget kraftigt i Danmark de senere år. Det viser blandt andet antallet af dankorttransaktioner på nettet. Vi har næsten allerede brugt dankortet lige så mange gange i løbet af dette års første seks måneder, som vi svingede hele det sidste år. Flere end tre millioner dankortsnetbetalinger er gennemført allerede i år mod 3,2 millioner hele sidste år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.