Som ejer vil man gerne vide mest muligt om det, man ejer. Kun de færreste vil stille sig tilfreds med at få 20 procent af de oplysninger, der anses for at være vigtige for ejerne. Ikke desto mindre er det, hvad danske aktionærer må stille sig tilfreds med. Også selv om en ny undersøgelse viser, at børsnoterede virksomheder med et højt informationsniveau har den bedste kursudvikling. Åbenhed og troværdighed Bag undersøgelsen, som blev offentliggjort tirsdag, står et forskerhold fra Handelshøjskolen i København, der minutiøst har gennemgået årsregnskaberne fra 36 af selskaberne på Københavns Fondsbørs. »Konklusionen er, at selskaber med højt informationsniveau har lettere ved at tiltrække kapital på grund af en øget troværdighed og mere handel med selskabets aktier«, siger professor Thomas Plenborg fra Handelshøjskolen i København, der er en af forskerne bag undersøgelsen. De selskaber, som scorer højst på undersøgelsens informationsindeks, oplever således en væsentlig højere omsætning af selskabets aktier, ligesom forskellen mellem købs- og salgskurs er lavere end hos andre virksomheder. Det betyder, at aktien er langt mere likvid end andre aktier. »Begge ting medfører højere aktiekurs«, påpeger Thomas Plenborg. Alligevel informerer selskaberne i undersøgelsen kun om 20 procent af de 62 konkrete forhold, der ifølge forskerholdet må anses som vigtige for aktionærerne og analytikerne. Ikke desto mindre advarer Thomas Plenborg virksomheder mod at overdrive informationsniveauet. Lidt for åben dør »Der er plads til forbedringer, men vi skal ikke have amerikanske tilstande, hvor årsregnskaberne er på flere hundrede sider. Men danske virksomheder kunne godt have en bedre balance mellem åbenhed og overskuelighed, end de har i dag«, siger Thomas Plenborg. Helt uden ulemper er åbenheden da heller ikke. For det første koster det penge for virksomhederne at lave meget udførlige årsregnskaber. For det andet kan meget åbne årsregnskaber fungere som en åben dør for både konkurrenter, leverandører og kunder. Det kan stille virksomheden dårligere i konkurrencen. Men sammenlignet med gevinsten ved øget åbenhed er ulemperne tilsyneladende undselige. »Ingen af ulemperne slår særligt tydeligt ud i vores undersøgelse«, siger Thomas Plenborg.