I efteråret 2001 fik teleselskaberne TDC, Telia, Orange og HI3G tilladelse at stå for fremtidens mobilnet i Danmark. Frem til 2008 skal selskaberne udbygge de eksisterende basisstationer for at sikre bedre mobiltelefoni. IT- og Telestyrelsen, som har udstedt tilladelserne til myndighederne, vurderer, at de fire firmaer tilsammen kommer til at opsætte i omegnen af 8.000 nye basisstationer og dermed maste- og antennepositioner i løbet af de næste fem år. Master kan genbruges Dette vil i givet fald være mere end en fordobling af det nuværende antal basisstationer. Det reelle tal behøver dog ikke blive så højt - såfremt teleselskaberne formår at samarbejde om at sætte flere sendere op på samme mast, reduceres antallet. »Nogle af de eksisterende master kan selvfølgelig bruges, ligesom høje siloer, skorstene og lignende kan anvendes til mobilsendere«, siger Susanne Viuf, souschef ved it- og mobilkontoret i IT- og Telestyrelsen. »Teleselskaberne skal selv finde ud af at samarbejde. Vi har ingen indflydelse på selve opsætningen, de forhandlinger skal føres ude i de enkelte kommuner«, siger hun. De af de fire teleselskaber, som Politiken har kunnet træffe, ønsker endnu ikke at offentliggøre, hvor mange master de regner med at skulle opføre frem til 2008. De forventer at kunne samarbejde i visse sammenhænge, men siger samtidig, at samarbejdet ikke altid kører upåklageligt. Langt til begejstring Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, er langtfra begejstret over udsigten til flere master end dem, der eksisterer. Jeg synes, at landet er ved at gro til i master. Masterne er med til at udviske grænserne mellem land og by, og det er ærgerligt, for mange byboere vil gerne have en naturoplevelse, når de forlader byen«, siger han. Amter har kompetancen Poul Henrik Harritz er heller ikke glad for, at kommunerne skal forhandle med selskaberne. »Jeg tror, at kommunerne ikke altid kan håndtere det. To kommuner kan for eksempel komme til at sætte to antenner tæt på hinanden op på hver sin side af kommunegrænsen. Det vil være bedre at håndtere det i amtsligt regi, for amterne har kompetencen inden for landskabs- og regionsplanlægning«, vurderer Poul Henrik Harritz Flere steder i Danmark har opførelsen af master i tæt befolkede områder udløst folkelige protester. Derfor har blandt andre TDC nogle af sine sendere camoufleret som flagstænger, og i USA står sendere sågar forklædt som træer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce