Siger ryggen knæk, når bankassistenten bøjer sig og åbner den nederste skuffe i arkivskabet, behøver hun ikke vente i månedsvis på at blive behandlet. Læger og sygeplejersker på privathospitalerne står nemlig parat til straks at tage sig af hende. Adgangskortet er en sundhedsforsikring. Og den har bankfolkene. Efter deres overenskomst skal arbejdsgiverne tegne en forsikring, som blandt andet giver ret til behandling på et privathospital. Ønskekunder Men ikke alle ansatte er så heldige. Næsten fire gange så mange funktionærer som timelønnede har en sundhedsforsikring. Ufaglærte, håndværkere og rengøringspersonale står ikke på listen over ønskekunder hos forsikringsselskaberne. »Forsikringsselskaberne er ikke så glade for at forsikre timelønnede. Især ikke i de belastede erhverv«, siger chefkonsulent Kim Bøtcher Sørensen fra forsikringsmæglervirksomheder Mercer. Kun funktionærer Tidligere var det alene virksomhedens direktion og nogle få ledende medarbejdere, der havde en sundhedsforsikring. Nu har de bredt sig som ringe i vandet til flere medarbejdergrupper. Men det er stadig næsten udelukkende funktionærer, der kan sove trygt i vished om, at de er forsikrede, fastslår Kim Bøtcher Sørensen. Afdelingsdirektør Per Guldbrandsen fra Tryg er dog ikke enig i, at sundhedsforsikringerne kun er for funktionærer. »Mange af de forsikringer, der tegnes nu, dækker også timelønnede. Det er et krav, at de omfatter alle på virksomheder, for at være skattefrie«, siger han og tilføjer, at Tryg har adskillige ordninger på vej for virksomheder med mange timelønnede. SiD ikke begejstret Begynder virksomhederne også at forsikre folkene ved maskinerne, er der tale om en radikal ændring. Statistikken viser nemlig, at 44 procent af funktionærerne i dag er dækket af en forsikring, mens kun 12 procent af de timelønnede er det. SiD, der organiserer mange ufaglærte, er da også langtfra begejstret for, at flere arbejdspladser tegner sundhedsforsikringer. Fagforbundet frygter, at forsikringerne gradvist underminerer det danske sundhedssystem med lige adgang til behandling, og at det går ud over de grupper, der ikke har en forsikring. »Sundhedsforsikringerne viser, at vi stadig har et klassesamfund. Det er næsten udelukkende funktionærer, der er forsikrede, mens de timelønnede oftere rammes af ulykker og nedslidning. Sygdommene er skævt fordelt, og vores folk er mest udsatte«, siger cheføkonom Kai Vangskjær, SiD. Han mener, at det er meningsløst at betale for at kunne blive behandlet på et privat hospital, når de offentlige hospitaler kan løse opgaven. »Regeringen ønsker mere privatisering i sundhedssektoren og arbejder på at få mere markedsøkonomi ind«, siger SiD's cheføkonom. Tvivlsom værdi Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra DSI Institut for Sundhedsvæsen er dog ikke så bekymret. Han peger på, at værdien af sundhedsforsikringerne i det hele taget er tvivlsom. Akutte skader behandles straks på de offentlige sygehuse, og for andre lidelser er der ikke noget problem ved at vente to måneder på behandling. »Både funktionærer og timelønnede slides ned, men de skader viser sig ofte først efter pensionering. Og så dækker sundhedsforsikringerne alligevel ikke længere«, siger Jakob Kjellberg. Væksten fortsætter De seneste tre år er antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer vokset eksplosivt. Fra få tusinde i 1999 og til 280.000 sidste år. I dag er tallet sandsynligvis over 300.000. Og forsikringsbranchen tvivler ikke på, at flere og flere danskere vil få private sygeforsikringer i fremtiden. »Den kraftige vækst vil fortsætte i en årrække. Ventelisterne på de offentlige hospitaler fylder stadig meget i folks bevidsthed, og alle kender nogen, der har stået på sådan en liste«, siger forsikringsmægler Kim Bøtcher Sørensen. Salget af sundhedsforsikringer fik et gevaldigt skub sidste år, da regeringspartierne og Dansk Folkeparti i Folketinget vedtog, at forsikringerne er skattefrie, hvis de dækker alle ansatte på en virksomhed. Før da skulle medarbejderne betale skat af værdien.