Det var ikke til at se, om det var den kvælende lummerhede eller hans forestående tale, der gav præsident Jacques Chiracs i forvejen alvorstunge ansigt ekstradybe fuger under mandagens Bastilledagsparade på Concordepladsen i Paris. Frankrig har været gennem et tumultuarisk forår med massestrejker mod upopulære reformer af undervisnings- og pensionssystemet, og en lige så sprængfarlig reform af sygesikringssystemet lurer om hjørnet. Høj fransk ledighed Den økonomiske baggrund for Chiracs traditionelle tv-tale på nationaldagen indbød ikke til de store panegyriske fagter. Frankrig kunne i slutningen af 1990'erne skryde med at have EU's gule førertrøje på med en årlig vækst på 3,6 procent i gennemsnit. Men nu må de stolte gallere erkende, at benene er ved at gå sukkerkolde. Skylden for den stagnerende vækst må deles ligeligt mellem lav dollarkurs, samhandelspartneren Tysklands økonomiske krise og de franske forbrugeres tilbageholdenhed - kombineret med en af EU's højeste ledighedsprocenter på 9,3. Lav vækst på vej Udsigterne for den franske økonomi er så ringe, at selv finansminister Francis Mer, der ellers ikke kan anklages for at være pessimist, har måttet nedskrive regeringens forventninger til væksten i 2003 fra 2,5 til 1,3 procent. Det nationale statistiske bureau INSEE's økonomer ser endnu mere dystert på fremtiden og anslog i en nylig rapport væksten til sølle 0,8 procent. Allerede i fjor trak EU-kommissionen dosmerhatten frem, da Frankrigs budgetunderskud overskred de tre procent af bruttonationalproduktet, den lovlige grænse i EU's stabilitetspagt. Underskuddet skønnes i år at lande på helt op mod 3,5 procent, og den samlede franske gæld ventes at overskride 60 procent af bruttonationalproduktet. Vækst må ikke hæmmes Alligevel har Chirac lovet sine medborgere, at han vil fortsætte med sine bebudede skattelettelser (30 procent af indkomstskatten) - uanset hvad EU-kommissionen siger. »I en periode med økonomiske problemer kan man ikke vælge en vigende tilgang«, sagde den franske præsident i sin tv-tale til nationen. Chirac sagde samtidig, at han håber, at de europæiske ministre »sammen kan finde en løsning, der er i overensstemmelse med stabiliteten og som samtidig tillader ikke at hæmme væksten«. Snedig strategi At gennemtrumfe skattelettelser, når økonomien i forvejen ikke hænger sammen, kan være led i en snedig strategi fra premierminister Jean-Pierre Raffarin. Efter at have set, hvor stor utilfredshed pensionsreformen skabte, har han brug for et udefrakommende argument for til efteråret at beskære det underskuds- belastede sygesikringssystem. Det kumulerede underskud for 2002-2003 ventes ifølge Le Monde at blive på over 16 milliarder euro, og besparelser er uundgåelige. Her vil EU-kommissionen og stabilitetspagten byde sig til som den syndebuk, der kan få skylden for endnu en upopulær reform. Det vil lette presset på den i forvejen klemte franske regering. Regeringen kan retfærdiggøre at have opbrugt sin kvote af goodwill fra EU-kommissionen, og der vil ikke være andet at gøre end 'modvilligt' at parere ordre.