De færreste ved helt præcist, hvad en aktieoption er. Men de fleste ved, at optioner lugter af penge. Det gjorde de i hvert fald dengang, kurserne på it-aktier fløj i vejret og gjorde unge programmører og it-ingeniører til millionærer. Den tid er for længst forbi, og nu er tiden sandsynligvis også ved at løbe ud for aktieoptionerne. Vil give medarbejderne almindelige aktier I et skelsættende brud med praksis i it-branchen har Microsoft besluttet sig for at afskaffe brugen af aktieoptioner. Verdens førende og mest værdifulde it-selskab vil i stedet give de ansatte helt almindelige aktier. Dermed vil de 50.000 ansatte, som bliver omfattet af ordningen, være sikret en gevinst, uanset hvordan aktiekursen udvikler sig. 'Optioner ingen gevinst de seneste år' »Hvis aktieoptioner skal have en værdi for de ansatte, kræver det, at kursen stiger. Derfor har der ikke været nogen særlig gevinst ved optionerne de seneste år på grund af kursfaldene«, forklarer adm. direktør Klaus Holse Andersen fra Microsoft Danmark. For virksomhederne er den vigtigste effekt af optionerne, at de holder på medarbejderne. Uddeling over en femårig periode Men de seneste års kursfald har ødelagt den effekt. Det skal den nye ordning, hvor aktierne uddeles drypvis, rette op på. »Aktierne bliver tildelt over en femårig periode. Vælger den ansatte at stoppe før, får vedkommende ikke den sidste del af aktierne«, forklarer Klaus Holse Andersen. Microsoft var frontløber Beslutningen om at droppe aktieoptionerne er banebrydende, fordi Microsoft siden etableringen i 1975 har stået i spidsen for brugen af optioner. Koncernen har skabt tusindvis af millionærer på den konto - og et par milliardærer, heriblandt grundlæggeren Bill Gates. Ekspert betvivler motiv Ifølge virksomhedens øverste chef, Steven A. Ballmer, er medarbejdernes utilfredshed med optionerne den vigtigste årsag til bruddet med hidtidig praksis. Det betvivler en af Danmarks førende eksperter på området, Erik Banning-Voigt fra revisionsfirmaet Deloitte & Touche. 'Nok nærmere de nye regnskabsregler' Han peger i stedet på de nye regnskabsregler, som er kommet i kølvandet på regnskabsskandalerne i selskaber som Enron og WorldCom, hvor der var en udbredt brug af optioner. »I modsætning til tidligere er de amerikanske virksomheder blevet tvunget til at medregne aktieoptionerne som en udgift i regnskabet. Det betyder, at de ikke længere kan dele optioner ud uden at registrere det på resultatopgørelsen. Derfor vil Microsoft fremover være sikker på, at de ansatte faktisk får noget for pengene, når det alligevel påvirker selskabets resultat negativt«, siger Erik Banning-Voigt. Det amerikanske finanshus Bear Sterns har regnet ud, at overskuddet hos Microsoft i 2002 ville være 32 procent mindre, hvis værdien af aktieoptioner var blevet medregnet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand