SAS' danske koncernchef, Jørgen Lindegaard, langer ud efter de nordiske politikere for at nedprioritere flytrafikken i forhold til andre transportformer. Blandt andet ved at investere milliarder i togdriften og samtidig øge afgifterne på flytrafikken. Lindegaard: Branchen løser samfundsopgave Selv om 11. september, SARS, Irakkrigen og lavkonjunktur har en stor del af skylden for, at verdens flyselskaber tilsammen har tabt 30 milliarder dollar de seneste to år, hvilket er mere end det samlede overskud siden 1945, mener koncernchefen, at problemerne er mere grundlæggende. »Der er ubalance mellem indtægter og omkostninger, som langt overstiger de traditionelle konjunkturforandringer. Flybranchen har, taget under et, ikke gennemført de moderniseringer, dagens behov har gjort nødvendige. Snævre nationale interesser og stive regelværker styrer stadig virksomheden«, skriver Jørgen Lindegaard i et indlæg i både Børsen og Svenska Dagbladet. I sin kritik nævner han blandt andet den danske særskat på kollektiv trafik, højere priser hos den europæiske udbyder af trafikkontrol og nye sikkerhedsregler, som flyselskaberne alene skal betale, selv om han betragter det som en samfundsopgave. Svensk minister har ikke ondt af SAS På trods af flyselskabets krise har den svenske kommunikationsminister, Ulrica Messing, ikke ondt af SAS og mener, at virksomheden selv er skyld i dets problemer. »SAS og andre af de etablerede selskaber vågnede alt for sent og så ikke mulighederne i lavprisflyvning. Et selskab som Ryan Air har skabt et helt nyt syn på flyvning som et billigt og effektivt transportmiddel. Samtidig fortsætter mange selskaber som eksempelvis SAS med at markedsføre flyet som eksklusiv transport. Det er en vigtig årsag til krisen«, siger Ulrica Messing til den svenske avis Dagens Industri. Trafikminister afviser SAS' ønsker I et svar til Jørgen Lindegaard afviser trafikminister Flemming Hansen (K) imidlertid at være med til at dele udgifterne til øget sikkerhed mod terror. »Omkostningerne til sikkerhed i luftfarten skal i sidste ende betales af forbrugerne, det vil sige kunderne hos luftfartselskaberne, og ikke som særlige støtteordninger betalt af skatteyderne«, skriver Flemming Hansen i et indlæg i Børsen, hvor han også svarer på andre af koncernchefens klagepunkter. »Afgiften på 75 kroner pr. flypassager skal blandt andet ses i lyset af, at luftfartsselskaberne ikke betaler afgift for flybrændstof. De myndigheder, som tager sig af tilsynsopgaver og trafikkontrol, arbejder aktuelt med at nedbringe driftsomkostningerne for at reducere prisstigningerne de kommende år«, forklarer Flemming Hansen.