På bare halvandet år formåede en apoteker at spekulere sig til en ekstra gevinst på 800.000 kroner. Men den store jackpot blev hverken vundet på børsen eller i et spillekasino. Apotekeren spekulerede i medicin. Store fortjenester For der er store penge at tjene for de apotekere, der er i stand til at forudsige, hvilke piller eller tabletter, der stiger i pris. Det giver apotekeren mulighed for at købe stort ind af pillerne, når de er billige, for så bagefter at sælge hele herligheden tilbage til grossisten, så snart prisen stiger. En brancheaftale sikrer, at apotekerne altid kan levere overskydende medicin tilbage til grossisten - vel at mærke - til den nye og høje pris. Et system, der skal sikre, at der altid er rigeligt med medicin på apotekernes hylder. Ti apoteker i søgelyset Men ti af landets apotekere formår at forudsige prisstigningerne så præcist, at der kan være tale om aftalt spil, mener Lægemiddelstyrelsen. I en ny undersøgelse mere end antyder styrelsen, at firmaer i medicinalindustrien 'smører' apotekerne med fortrolige oplysninger om forestående prisændringer. Og den vurdering får nu konsekvenser. Overvågningssystem De store grossistfirmaer har indført et særligt overvågningssystem, der skal 'fange' de tilfælde, hvor apotekerne returnerer særligt store partier medicin, og beder om at få det omsat i kontanter. »De store grossistfirmaer har alle skærpet overvågningen. Hvis vi får et stort parti lægemidler retur, så tjekker vi, om det ser underligt ud. Er det tilfældet, sender vi simpelthen medicinen tilbage til apoteket - så betaler vi ikke«, siger Jan Bonde, administrerende direktør i et af landets største grossistfirmaer Nomeco og formand for medicingrossisternes brancheforening Megros. »Vi har ikke været klar over, at dette system kunne misbruges. Men da der kom fokus på denne spekulation, undersøgte vi sagen og kunne konstatere, at der nok var noget om snakken«. 'Uetisk' »Som brancheaftalen fungerer i dag, bliver apotekerne både kompenseret økonomisk, når priserne stiger og falder. Derfor er det efter min mening uetisk, hvis nogle apotekere misbruger prissystemet for at tjene endnu flere penge,« siger Jan Bonde, der dog skynder sig at understrege, at presseomtalen efter hans vurdering har fået apotekerne til at indstille den kreative spekulation i medicinprisernes udvikling. Men det må komme an på en undersøgelse, lyder meldingen fra medicinalindustrien: »Hvis det viser sig, at nogen af vores medlemmer har givet fordele til enkelte apotekere, så må vi tage aktion over for dem. Men det kræver en undersøgelse først, så vi får noget konkret på bordet,« siger Karin Verland, formand for Lægemiddelindustriforeningen og direktør for den danske del af medicinalgiganten Pfizer. Lægemiddelstyrelsen har bedt Konkurrencestyrelsen at se på sagen. Det bliver også hilst velkommen af Apotekerforeningen, der ikke tror på Lægemiddelstyrelsens foreløbige undersøgelse. Den er baseret på udokumenterede påstande, mener apotekerne. Mistanke fastholdes Men Lægemiddelstyrelsen fastholder mistanken om aftalt spil. På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en form for bestikkelse, svarer kontorchef Karsten Jørgensen: »Det vil jeg ikke kalde det - men det handler om, at nogle firmaer i medicinalindustrien måske giver apotekeren en indirekte økonomisk fordel. Man stiller oplysninger til rådighed, der gør det muligt for apotekeren at tjene ekstra mange penge.« Er det ikke en slags bestikkelse? »Firmaerne forsøger nok på denne måde, at få et særligt godt forhold til apotekeren og dermed i sidste ende få solgt nogle flere varer«. »Ud fra et samfundsøkonomisk hensyn er denne trafik ikke hensigtsmæssig - og i sidste ende er det altid forbrugerne, der kommer til at betale regningen«, siger Karsten Jørgensen.