»Kommunerne stjæler elforbrugernes penge«, lyder det uden snert af tvivl fra Finn Møller-Olsen. Han er administrerende direktør i det forbrugerejede forsyningsselskab TRE-FOR. Elselskabet har modtaget betalingskrav fra Fredericia, Vejle og Middelfart Kommuner på godt 123 millioner kroner. Tidligere sag gav kommuner medhold Millionerne skal dække den andel af værdierne i Skærbækværket og Fynsværket, som kommunerne mener, at de har krav på efter kommunens overdragelse af værkerne til TRE-FOR. Men ifølge Finn Møller-Olsen har kommunerne ikke ret til så meget som en 25-øre. Værdien af værkerne blev i 1998 overdraget vederlagsfrit til TRE-FOR, ud fra den betragtning at man som kommune ikke kunne kræve betaling for noget, som forbrugerne allerede havde betalt for én gang. Men i en voldgiftsag om et lignende tilfælde mellem Kolding Kommune og forsyningsselskabet KOE fik kommunen ret til at kræve en kraftværksandel på 22 millioner kroner af forsyningsselskabet. Den sag gav Fredericia, Vejle og Middelfart Kommuner dollartegn i øjnene, og midt i maj sendte de et betalingskrav til TRE-FOR på henholdsvis 62, 43 og 18 millioner kroner til kommunerne. Hvis betalingen ikke var sket midt i juni, ville der løbe renter på beløbet svarende til en million kroner om måneden. »Det er den knudrede lovgivning omkring liberaliseringen af elmarkedet, der har givet kommunerne en vis begrundelse for at få lov til at kræve penge for noget, de ikke kan dokumentere, at de nogensinde har betalt så meget som en krone for at opbygge«, siger Finn Møller-Olsen. Forarget Han er forarget over, at kommunerne på den måde vil suge penge ud af forbrugerne, og han anklager politikerne for at være lige så skruppelløse som bolighajer og rockerbagmænd. TRE-FOR's bestyrelse har forsøgt at forhandle en aftale på plads med kommunerne, men de er hverken til at hugge eller stikke i. Så nu har TRE-FOR tænkt sig at låne pengene, betale regningen og samtidig fremsætte et tilbagebetalingskrav for at få den principielle sag for Vestre Landsret. »Der er behov for at få en klar og entydig juridisk afgørelse fra de ordinære domstole. Det bliver en lang proces, men vi er klar og går gerne helt til Højesteret, hvis det skulle være«, siger TRE-FOR's administrerende direktør. Priserne sættes i vejret Den lignende sag fra Kolding Kommune varede fem år, og indtil TRE-FOR-sagen er afgjort, må de 123 millioner kroner findes i forbrugernes lomme. »Vi har ikke pengene liggende, og da det er elforbrugernes penge, som kommunerne kræver, er der ikke andre til at betale end forbrugerne i det gamle kommunale forsyningsområde«, beklager Finn Møller-Olsen. TRE-FOR hæver derfor taksten per kilowatttime med halvanden øre og det faste abonnement med 200 kroner per år hos kunderne i Fredericia, Vejle, Middelfart og Børkop. Det var søndag ikke muligt at få fat i kommunernes forhandlingsleder, borgmester i Fredericia Kommune Uffe Steiner Jensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.