Boligmarkedet holdt prisfest op gennem 1990'erne, og imens sørgede ejendomsmæglerne for at skære deres velvoksne luns af kagen. Huse og lejligheder solgte nærmest sig selv til stadig højere priser. Samtidig ikke bare fastholdt, men øgede ejendomsmæglerne den procentsats, som de beregner salærer med. Samlet betyder det, at ejendomsmæglerne i dag tager titusinder af kroner mere for det samme arbejde. Tallene taler for sig selv Ifølge Konkurrencestyrelsen voksede salærerne fra lidt over to procent i 1988 til omkring tre procent i 1998. I samme periode blev huspriserne fordoblet, mens prisen på en lejlighed steg endnu mere. Brancheanalytikere vurderer, at salærerne i dag ligger tæt på treprocentsniveauet fra 1998, mens boligpriserne er vokset yderligere. »Tallene taler for sig selv. Og som forbruger må man undre sig«, siger Frederik Bruhn-Petersen, der selv er ejendomsmægler og jurist, og fortsætter: »Det er svært at finde en forklaring. Der er intet i ejendomsmæglernes omkostningsstrukturer - altså prisen på det arbejde, vi laver - der tilsiger de stigninger«. 50.000 billigere Frederik Bruhn-Petersen arbejder for boligportalen Robinhus, der sælger en bolig for 20.000 kroner inklusive moms og annoncering på internettet. Til sammenligning kræver de store mæglerkæder - som Politiken har beskrevet - omkring 70.000 kroner for salget af en treværelses i København til halvanden million kroner. Direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Palle Ulstrup, ser ikke noget urimeligt eller opsigtsvækkende i de stigende salærer. »Fra 1987 til 1992 blev vores salærer jo halveret, mens priserne faldt. Sådan er det. Det går op, og det går ned. Derfor er det jo også fint, at man kan forhandle om prisen«, siger han. Salgsprisen ligegyldig Salæret hos de store kæder inkluderer avisannoncering og fremvisning af boligen. Det skal kunder hos Robinhus selv stå for. Men de 20.000 i salær gælder uanset salgspris. »Arbejdet med at sælge en bolig har intet at gøre med boligens salgspris. En etværelses kan være lige så besværlig at sælge som en millionvilla«, siger Frederik Bruhn-Petersen. For mange mæglere Samme koncept kører stadig flere mæglere i hovedstadsområdet efter, og netop et øget antal ejendomsmæglere op gennem jubelperioden i 1990´erne kan forklare, hvorfor de i dag må hente langt større fortjenester hjem på hver enkelt handel. »Der er indikationer på, at der er for mange ejendomsmæglere på markedet. Fra 1997, hvor boligsalget toppede, til 2002 er antallet af ansatte i branchen steget med 16 procent. I samme periode er boligsalget faldet med 14 procent. Den udvikling har kun været mulig, fordi priserne og salærerne har været stigende«, siger boliganalytiker i Jyske Bank, Peter Skøttegaard Øemig og forudser: »Nu hvor huspriserne stagnerer - og nogle steder falder - må der falde nogen fra«. Samme vurdering kommer fra flere mæglere uden for de store kæder, der ikke tror på, at forbrugerne vil blive ved med at betale de tårnhøje salærer. 'Branchen har det fint' Palle Ulstrup fra ejendomsmæglerforeningen ser dog ingen tegn på den udvikling. »Vores indtryk er, at branchen har det fint. Butikkerne bliver koncentreret på færre ejere, men jeg tror, antallet af ejendomsmæglere vil ligge stabilt«, siger han.