Fortidens synder har indhentet Scandlines-rederiet med et bødeklask på 1,7 millioner kroner. Scandlines' synder ligger fire år tilbage i tiden, hvor rederiet kappedes med konkurrenten Easyline om busserne med købelystne shoppere, der ville købe toldfri smøger, bajere og godter på færgerne fra Lolland-Falster til Tyskland. Scandlines indgik aftaler med vognmænd om kun at levere endagsshoppere til Scandlines og ikke til Easyline. Og den slags aftaler er forbudt, hvis virksomhederne - som Scandlines - er så store, at de dominerer markedet. Underdirektør i Konkurrencestyrelsen Kim Sparlund er godt tilfreds med udgangen på sagen, specielt fordi sagen er den første i Danmark, hvor myndighederne konfiskerer de penge, som en virksomhed har tjent på at overtræde konkurrencereglerne. »Det er meget tilfredsstillende, at vi også kan gribe ind over for virksomhederne på den måde«, siger Kim Sparlund. De 1,7 millioner kroner består af selve bøden på en halv million kroner og konfiskation af fortjenesten, der er anslået til 1,2 millioner kroner. Belastende sag Ifølge informationschef i Scandlines, Gert Jakobsen, accepterer Scandlines bøden fra myndighederne uden retssag for at få afsluttet sagen, der går tilbage til 1998. »I virkeligheden har sagen været en belastning for os de fire år, som den har stået på. Den har ikke nogen fremadrettet betydning for os som virksomhed«, siger Gert Jakobsen. De ulovlige aftaler med vognmændene stoppede, da det toldfrie salg på færgerne stoppede i sommeren 1999. Scandlines' advokat i sagen, Anders Torbøl, mener, at konsekvensen af denne udgang på sagen er, at danske virksomheder i fremtiden skal være meget opmærksomme på, hvilket marked de konkurrerer i. Han peger på, at bagmandspolitiet mente, at Scandlines havde overtrådt konkurrenceloven, når det gjaldt markedet for endagspassagerer til tysklandsfærgerne, hvor rederiet sad på godt 85 procent af markedet. Scandlines mener selv, at selskabet havde en markedsandel på omkring de 20 procent. Urealistisk markedstal Underdirektør i Konkurrencestyrelsen Kim Sparlund siger, at det er urealistisk, at Scandlines' markedsandel kun skulle have været 20 procent. Kim Sparlund mener i det hele taget ikke, at det kan være så svært for en virksomhed at finde ud af, hvor stor en bid af markedet den har tilkæmpet sig. Blandt andet kan den kigge på, hvor store konkurrenterne er. Hvis virksomheder endelig måtte være i tvivl om, hvad det er for et marked, de slås om, så kan de anmelde sagen til Konkurrencestyrelsen og på den måde få hjælp til at holde sig på den sikre side af lovens paragraffer. Scandlines havde ikke anmeldt aftalerne med busvognmændene til Konkurrencestyrelsen.