Efter i årevis at have været en af Danmarks mest benyttede skattefiduser skal det nu være slut for forældre at sælge lejligheder købt til deres børn uden at betale skat af den ofte store fortjeneste, siger Socialdemokraterne. »Det er helt indlysende, at det er urimeligt for andre skatteydere, at velhavende forældre, der køber lejligheder til deres børn, får to skattegevinster. Først ved lempelige skatteregler, når de køber den. Og så ved en skattefritagelse, når de sælger« siger partiets skatteordfører, Jacob Buksti. Skal sælges til markedspris Partiet vil nu bygge et effektivt stop for skattefordelene ind i et forslag til en skattereform. Når forældre sælger lejligheder, er den store fortjeneste, der let løber op forbi en halv million kroner, skattepligtig. Men forældrene kan i stedet vælge at sælge til deres børn til langt under markedsprisen. Når barnet så sælger lejligheden videre til den langt højere markedspris, er fortjenesten skattefri, fordi barnet selv har boet i lejligheden. »Vi vil kræve, at lejligheder sælges tæt på markedspris, og hvis det viser sig, at den sælges langt under, må man beskatte forskellen op til markedsprisen. Som det er nu, får en i forvejen velstillet gruppe nogle helt urimelige skattefordele«, siger Buksti. Ulækkert skattehul Politiken afslørede lørdag, hvordan ejendomsmæglere rådgiver i ulovlig skattespekulation, når forældre skal sælge lejligheder. »Det er meget ulækkert og viser, hvor vigtigt det er at få stoppet et hul, når to parter stiller sig sammen for at snyde os alle sammen for nogle penge«, siger han. Socialdemokratiet kan regne med opbakning fra venstrefløjen. Aage Frandsen fra SF har efterhånden opgivet at få pillet ved ordningerne »Det er jo blevet betragtet som en ret, at man får helt uhørte skattepræmier to gange, når man køber lejligheder til sine børn. Så mange forældre har købt boliger til deres børn, at de store partier har været bange for at miste stemmer ved at røre ved det«, siger Aage Frandsen. Konservative i tænkeboks Medlem af Folketingets Skatteudvalg for de konservative, Else Theill Sørensen, synes også, at ordningen virker for favorabel, men giver intet løfte om at ville ændre på reglerne »Det kan måske være, at der er grund til at kigge på reglerne. Men min erfaring fra skattesager siger mig, at hullet vil være enormt svært at lukke på en ordentlig måde«. Et flertal kan blive svært at finde med det nuværende Folketings sammensætning. Dansk Folkepartis Mikkel Dencker siger: »Isoleret set kunne det godt virke, som om man burde skride ind. Men det vil rykke ved noget meget principielt: Folks ret til selv at sætte prisen på deres ejendom. Og det princip er langt vigtigere«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























