Den nye landbrugsreform der blev præsenteret tidligt i morges efter lange forhandlinger mellem EUs landbrugsministre er ikke tilfredsstillende, mener Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke. Den helt centrale del af reformen er en markedsorientering af landbrugspolitikken, men Peter Gæmelke påpeger, at reformen ikke blev det opgør med de mange støtteordninger, som har været målet for reformen. EU bruger årligt 43 milliarder euro, cirka 315 milliarder kroner på landbrugsstøtte. »Resultatet er dog nu, at vi har en "à la carte-landbrugspolitik", hvor landene på en række områder kan vælge at gennemføre forliget på forskellige måder. Bedre bliver det ikke af, at landene tilmed kan vælge at gennemføre afkoblingen af landbrugsstøtten på forskellige tidspunkter. Faren for konkurrenceforvridning mellem lande, regioner og produktionsgrene er derfor stor, ligesom vi må frygte, at nationale støtteordninger får øget omfang«, siger Peter Gæmelke i en pressemeddelelse. Ikke vidtgående nok Peter Gæmelke får opbakning fra professor på Landbohøjskolen i København Søren Kjeldsen-Kragh, der vurderer, at EU vil komme under stærkt pres under WTO-topmødet i Cancun til september, hvor lande som blandt andet USA vil presse EU til yderligere reformer. »Der er kun tale om en delvis liberalisering af landbrugsstøtten, og spørgsmål som toldsatser og eksportstøtte er jo slet ikke blevet drøftet. Så det her er kun et lille skridt i retningen af en markedsgørelse af de europæiske landbrug«, siger Søren Kjeldsen-Kragh til Ritzau. Derfor anbefaler Peter Gæmelke også, at reformen ikke bliver endeligt vedtaget før afslutningen af WTO-forhandlingerne. »Det indebærer fare for, at EU's landbrug kommer til "at betale to gange". Derfor må vi nu forlange, at EU fastholder den linje, der er lagt med reformen som EU's sidste tilbud, så vi undgår, at dette sker«, siger Peter Gæmelke i pressemedelelsen.