En stribe mindre færgeruter skal alligevel ikke ud i licitation. EU har ellers krævet 23 små 'sociale' færgeruter sendt i udbud, men har efter dansk pres ændret signaler. Et udkast til nyt færgedirektiv arbejder nu med en bagatelgrænse for udbud, så færger med under 100.000 passagerer om året eller en omsætning på mindre end 7,5 millioner kroner slipper for udbud. Kostbar proces På den måde slipper en række færgeruter, som drives med tilskud fra amt eller kommuner, for at komme i udbud. Til gengæld må de lidt større ruter til for eksempel Læsø eller Samsø acceptere en licitationsrunde. »Det var simpelthen for tåbeligt, at der skulle laves udbud også på de helt små færgeruter. For det første koster det ret meget at lave et udbud - det kan nemt koste en halv million kroner. Og for det andet er der normalt kun én, som byder på ruten. Han har tidligere bare lavet en almindelig entreprenøraftale med det offentlige om sejladsen, men finder nu ud af, at han er alene, så han kan skrue prisen op«, siger trafikminister Flemming Hansen (K). Proteststorm Oprindelig havde den danske regering tænkt sig at indarbejde EU-kravet om, at alle færgeruter uanset størrelse skulle sendes i udbud, men der rejste sig en storm af protester fra landets amter og kommuner. Derfor skrev trafikministeren i februar til EU's transportkommissær Loyola de Palacio og krævede en bagatelgrænse for udbud. »Vi har fået opbakning til, at der skal være en bagatelgrænse på en million euro eller færre end 100.000 passagerer. Det betyder, at alle de små danske færgeruter slipper for EU-rettens udbudskrav. EU-kommissionen har præsenteret et udkast, som der var opbakning til fra alle lande«, siger Flemming Hansen, men oplyser samtidig, at forslaget nu skal gennem EU's juridiske mølle, så det endelige cirkulære kan præsenteres i august. Udsigt til hetz Trafikministeren frygtede, at EU-modstanderne ville få et godt argument på hånden, hvis EU-licitationen på små færger var blevet trumfet igennem. »Vi ville have fået en hetz mod os. Modstanderne ville sige se, hvor tosset EU er, så det er godt, at vi fandt en fornuftig løsning«, siger Flemming Hansen. De 23 færgeruter drives af kommuner og amter eller holdes flydende med store offentlige tilskud. Det er ruter, der ikke i sig selv er nogen god forretning, men sikrer trafikforbindelser fra fastlandet til øer som Orø, Agersø og Endelave. I årenes løb har amter og kommuner både ydet tilskud til den daglige drift og kontante tilskud til anskaffelse af nye færger eller modernisering af gamle. EU-kommissionen har truet Danmark med en sag om traktatkrænkelse, hvis ikke de små færgeruter kom i udbud. Og det var en særdeles hård form for licitation, hvor vinderen af udbuddet ikke var forpligtet til at overtage færgemateriel og personale, EU lagde op til. I værste fald kunne kommuner og amter stå tilbage med uanvendelige færger og personale. Men mest sandsynligt ville der ikke være stor interesse om udbuddet. I 1999 var de 23 færgeruter nemlig i udbud, men i 20 tilfælde kom kun ét bud - nemlig fra det selskab, som allerede sejlede der. I de tre sidste tilfælde kom et dyrere tilbud, så det eneste, udbudsrunden førte til, var ekstra udgifter.