150 af de 240 ansatte ved Danyard Aalborg må gå på sommerferie med en fyreseddel fra værftet, skriver Nordjyske Stiftstidende. De første fratræder til august, og til den tid vil der også være afklaring på, om en ny ordre på en superyacht i luksusklassen kan afværge en del af fyringerne. Ordrebogen er tom Årsag til afskedigelserne er, at værftet er godt på vej til at afslutte sit hidtil største og dyreste fartøj, en 240 fods yacht i syv etager til en amerikansk køber til en anslået pris af 500 millioner kroner. Derefter er ordrebogen for nybygninger tom, oplyser værftsdirektør Torben Erikstrup, der også er medejer af Danyard Aalborg. »De tilbageværende udgør den stab, der skal til for at klare den løbende vedligeholdelse på Søværnets Standard Flex-skibe, som imidlertid heller ikke rummer så meget arbejde som hidtil. Vi kan tydeligt mærke, at forsvaret er blevet bedt om drastiske besparelser«, siger Torben Erikstrup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce