Fra næste sommer bliver det muligt at skippe sit forsikringsselskab med 30 dages varsel, hvis man finder et billigere og bedre tilbud. En revolution Lidt af en revolution i forsikringsbranchen. Her har selskaberne hidtil haft mulighed for at holde på kunderne et helt år, efter at de har opsagt forsikringen. Men kunderne kommer til at betale ekstra for ordningen. Så meget ekstra, at de færreste vil benytte sig af muligheden for en hurtig flytning, mener Forbrugerrådet. »Folk vil jo vælge den billigste løsning«, siger Anne Dehn Jeppesen, jurist i rådet. Ny lov Folketinget vedtog lige inden sin sommerferie en ny lov om forsikring. Selv om et af de hedeste emner i debatten var en styrkelse af konkurrencen mellem selskaberne ved netop at lette adgangen til at skifte forsikringsselskab med kort varsel, endte den nye lov uden sådan en regel. Et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale mente nemlig, at forbrugerne bør have valgfrihed mellem en forsikring med etårig løbetid til normalpris og en dyrere model, der så til gengæld er nemmere at slippe ud af. Derfor er en regel, om at alle forsikringsselskaber skal tilbyde kunderne den korte frist, sat ind i den generelle lov om finansiel virksomhed. »Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men når det korte varsel ikke er et standardvilkår, bliver meningen med lovændringen alligevel udhulet«, siger Anne Dehn Jeppesen. Måske et gebyr I brancheforeningen Forsikring & Pension oplyser vicedirektør Claus Tønnesen, at forsikringsselskaberne har forskellige muligheder for at udmønte lovkravet. Eksempelvis kan de vælge at opkræve et gebyr, hvis kunden gør brug af retten til at sige op med 30 dages varsel, eller på forhånd tage en højere pris for den 'kortlivede' forsikring. »Uanset hvad, så bliver der en merudgift, som forsikringsselskaberne skal have dækket. Dels kan de ikke længere disponere over den forudbetalte præmie i et helt år, hvilket har betydning for investeringen af pengene og dermed selskabets indtægt. Dels er der administration forbundet med at opgøre forsikringen og udbetale restpræmie«, siger Claus Tønnesen. Helt overordnet forventer branchen ikke den store interesse for forsikringer med kort opsigelsesvarsel. Det har ikke været efterspurgt af kunderne, men er en politisk mærkesag, lyder argumentet. Men Forbrugerrådet udlægger det anderledes: »Det er klart, at når man ikke har haft adgangen, så bruger man den heller ikke. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er et behov«, påpeger Anne Dehn Jeppesen. Reglen om adgang til korte opsigelsesfrister gælder alle typer forsikringer til private, med undtagelse af livs- og ejerskifteforsikringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























