USA's centralbank (Federal Reserve) har sænket renten med 0,25 procentpoint til 1,00 procent, hvilket er det laveste niveau i hen ved 50 år. Rentesænkningen var der måske ikke brug for af strengt økonomiske årsager, men den er velkommen på den psykologiske konto ikke mindst for at undgå en situation med vedvarende fald i priserne (deflation). Tro på fremtiden vakler Sagen er nemlig, at fremtidstroen til USA hos amerikanske forbrugere og virksomhedsledere og de finansielle investorer vakler så tilpas meget, at kun få tør tage større fremadrettede økonomiske dispositioner. Varer tilstanden ved, går amerikansk økonomi i stå på et eller andet tidspunkt. Men gårsdagens rentesænkning til 1,00 procent - den 13. rentesænkning siden begyndelsen af 2001 - gør det i princippet billigere for virksomhederne at låne, og det burde sætte gang i investeringerne. Og for forbrugerne bliver fordelene ved at spare op mindre, hvilket skulle gøre det mere attraktivt at forbruge. Tæt på nul I øjeblikket er der bare det problem, at renten er så tæt på nul, at lidt fra eller til ikke har den store betydning - usikkerheden om den fremtidige økonomiske situation overdøver renteændringer. Derfor handler det ifølge Valutafonden, der netop har haft USA til årlig eksamen i økonomi, om at sætte ind på det psykologiske felt. I stedet for - som vi er vant til at høre det fra verdens centralbanker - at gøre inflation til et problem, der skal bekæmpes, bør Federal Reserve signalere, at banken faktisk gerne ser prisstigninger på omkring to procent årligt. Det vil ifølge Valutafonden hjælpe økonomien i gang, fordi forbrugerne kan se, at de ikke får noget ud at gemme deres penge og udskyde forbruget, og virksomhederne får på den anden side mere mod på investeringer.