Flere og flere - især unge - danskere dropper at betale til efterlønnen, fordi de ikke tror på, at ordningen eksisterer, når de engang skal pensioneres. Og netop den faldende tilslutning er med til at gøre profetien selvopfyldende, vurderer sekretariatschef Torben Dam Jensen fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke. »Egenbetalingen måler folks vilje til at bevare ordningen. Og når viljen falder, vokser det politiske argument for at afskaffe efterlønnen. Det er den reelle bekymring, de her tal giver anledning til«, siger han. Tallene stammer fra en opgørelse, dagbladet Børsen har lavet på baggrund af Arbejdsdirektoratets statistikker. Hvor 1.531.512 danskere betalte efterlønsbidrag i januar 2000, var tilslutningen faldet til 1.416.432 i maj 2003. Et støt, men sikkert fald på 33.180 personer om året i gennemsnit. Mindre problem Økonomer over en bred kam har gennem længere tid argumenteret for, at efterlønnen bør afskaffes. Men på Christiansborg holder de store partier - Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - indtil videre på, at ordningen skal bevares. Og den faldende tilslutning får ikke Venstres politiske ordfører Jens Rohde til at ændre på standpunktet. »Det er jo folks eget valg, om de vil være med eller ej. Og når færre vil være med, udgør ordningen jo heller ikke længere det store økonomiske problem. Så det animerer ikke os til at ændre noget«, siger han, men afviser, at det er en garanti. »Ordningen er fuldt indfaset i 2004, og så skal vi til at evaluere og diskutere den. Jeg kan ikke give garanti for, hvordan det ser ud om føje år. Men vi mener, at folk, der allerede er i ordningen, skal kunne have tillid til, at den består«.