Det er dyrt at skylde det offentlige penge, og en tvungen afdragsordning levner ikke plads til fornøjelser. Derfor opfordrer inkassochefen i Korsør Kommune, Villy Jensen, til at borgere med eksempelvis skattegæld går i banken og låner penge til at klare mellemværendet med det offentlige. Renterne kan trækkes fra Bankernes udlånsrente er i øjeblikket rekordlav, og i modsætning til renterne på skattegæld kan renterne på et banklån trækkes fra. Han bakkes op af sin kollega i Århus, Jørgen Pedersen, der er formand for Foreningen af Pantefogeder. »Jeg er enig i, at det er en god idé at tage et banklån. Vi er ikke de sjoveste at skylde penge, og der løber hurtigt renter, afgifter og gebyrer på gælden«, siger Jørgen Pedersen. Som et helt aktuelt eksempel peger Villy Jensen fra Korsør på, at en restskat på op til 40.000 kroner, som ikke er betalt senest 1. juli, bliver forhøjet med et engangstillæg på 7 procent - altså 2.800 kroner, hvis man skylder 40.000 kroner. Oveni vokser gælden med en strafrente på 0,6 procent per påbegyndt måned. Afdragsordning Senest to måneder efter gældens forfaldsdato vil skyldneren få en tvungen afdragsordning, hvor skattevæsnet bestemmer afdragets størrelse baseret på den enkeltes indtægter og udgifter. »Og der kan og må vi ikke tage hensyn til, om folk så ikke kommer på ferie næste år, eller om de for eksempel har omkostninger til en båd«, forklarer Villy Jensen. Om nødvendigt trækkes afdragene på gælden direkte af folks løn, med op til 20 procent af nettoudbetalingen. »Med et banklån kan man få en mere behagelig afvikling af gælden - de lever jo af at låne penge ud, det gør vi ikke«, siger Villy Jensen. I Korsør Kommune, der har 20.000 indbyggere, er den samlede skattegæld omkring 25 millioner kroner. Restancen på børnebidrag - en anden udbredt form for gæld til det offentlige - er på 15 millioner kroner. Danske Bank afviser Villy Jensens oplevelse er dog, at bankerne ikke er voldsomt interesseret i at yde lån til afbetaling af gæld til myndighederne. Det afviser vicedirektør Claus Johansen fra Danske Bank: »Vi har ikke generelt noget imod lån til at afvikle en skattegæld, men folk er forskellige. Det er klart, at vi tager afsæt i kundens evne og vilje til at betale tilbage. Vi vil også se på årsagen til, at kunden er kommet til at skylde det offentlige penge«, oplyser Claus Johansen. Pantefogedernes formand, Jørgen Pedersen, understreger, at opfordringen til at gå i banken ikke er et forsøg på at sikre skattevæsnet penge for næsen af eventuelle andre kreditorer. »Vi kan jo egentlig være ligeglade. Betaler folk ikke, tager vi jo pengene selv«, siger han med henvisning til kommunernes ret til at tilbageholde løn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø