Netop som A.P. Møller og regeringen begynder at forhandle en ny aftale om Nordsøens olie, spiller Socialdemokraterne med musklerne. Partiet kræver, at staten får en ejerandel på 20 procent i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som består af A.P. Møller, Shell og Texaco, og Mogens Lykketoft (S) er parat til at bruge et nyt politisk flertal i fremtiden, hvis partiet ikke er med i forhandlingerne. »De tre olieselskaber står til at hive over 100 milliarder kroner hjem efter skat de næste ti år. Som det er tilfældet for de andre selskaber i Nordsøen, skal staten have en ejerandel på 20 procent. Til gengæld er vi klar til at forlænge aftalen i yderligere 20 år«, siger energiordfører Svend Auken (S). Ros fra vismænd I alle nye aftaler har staten en ejerandel på 20 procent af oliekoncessionerne, et system der roses af de økonomiske vismænd. »Det betyder, at staten får en andel af gevinsten, men at den også løber en risiko«, siger vismand, lektor Jørgen Birk Mortensen. Bred aftale vil være en fordel for A.P. Møller Socialdemokraterne kan ikke kræve indflydelse på forhandlingerne, der foregår mellem økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og A.P. Møllers topchef, Jess Søderberg. Men aktieanalytikere peger på, at en bred aftale også vil være en fordel for A.P. Møller. »Når der skal investeres så store milliardbeløb, er det klart, at det er vigtigt med en aftale, som kommende regeringer ikke kan løbe fra. Men der er en grænse for, hvor meget A.P. Møller og DUC-partnerne vil og bør betale for en garanti, som alligevel ikke er en fuldstændig garanti«, siger chefen for Dansk Aktie Analyse, Peter Falk Sørensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























